Sex, penge og racisme ifølge Shakespeare

Gamle Rystespyd er ikke sådan at komme udenom, hvis du er dansk teatergænger. Heller ikke i det nordjyske, hvor William Shakespeares stykke "Købmanden i Venedig" får premiere på Aalborg Teater onsdag 22. januar. I instruktøren Madeleine Røn Juuls opdaterede iscenesættelse. - Der er jo en grund til, at vi bliver ved med at spille Shakespeare her 400 år efter at dramatikeren skrev sine stykker. Han er uomgængelig, fordi hans dramatik handler om de menneskelige grundvilkår. De store spørgsmål og følelser, som vi alle på et tidspunkt er nødt til at tage stilling til. Forelskelse, jalousi, materialisme, venskab og troskab, siger instruktøren Madeleine Røn Juul. Hendes udgave af "Købmanden i Venedig" foregår i et nutidigt miljø. I vore dage. Komplet med KFX-index og haute couture. - Men under hensyntagen til, at det samtidigt både er eventyr og komedie. De spekulerer ikke på børsen. Ellers ville der blive for mange usandsynligheder og problemer med at få historien til at hænge sammen, siger hun. Handlingen - dengang da Shakespeare skrev stykket i 1596/97 - som i dag følger en flok unge livsnydere, der lever med pedalen helt trykket i bund. Scenen er sat i Venedig, hvor Bassanio er forelsket i en stenrig pige, Portia. For at kunne fri til hende har han brug for penge. Rigtig mange penge for Portia hører til blandt de 10 rigeste i hele verden. Derfor vil Bassanio have sin bedste ven, Antonio, til at låne ham penge. Antonio vil gerne, men hans kapital er bundet op på havet i hans skibe. Derfor går Bassio, som den ægte ven han er, til jøden Shylock for at låne de nødvendige dukater. 3000 styk til frieriet. Shylock låner gerne, men kræver til gengæld et halvt pund af Antonios levende kød, hvis denne ikke indfrier lånet i løbet af tre måneder. - Det er sådan et ungdommeligt miljø, hvor det kører derudad. Der er konstant gang i den. Det skal være sjovt hele tiden. Det eneste, som er forbudt, er at være kedelig. På den måde handler stykket om penge, sex, racisme og selvfølgelig den store kærlighed. Den 46-årige instruktør lægger ikke skjul på, at hun er godt gammeldags forelsket i Shakespeare, og bærer på en drøm om at nå at sætte alle hans 32 stykker op. - Foreløbigt er det blevet til seks. Så jeg må jo se, om jeg kan nå det. De sidste fire måneder har Madeleine Røn boet og virket i det nordjyske. Først for at sætte Ibsens "Et Dukkehjem" op og nu senest Shakespeare. Som her på det sidste ofte har udviklet sig til 14 timer lange arbejdsdage. Begyndende klokken 10 med møder, herefter skuespilprøver og afsluttende med scenografi og lyssætning til midnat. - Jeg har det meget godt med min forestilling. Men når du spørger, om jeg har ro i maven , må jeg sige nej. Men det skal der bestemt heller ikke være. Jeg har vundet nogle vigtige sejre undervejs i processen. Dem, som jeg ved, der er vigtige at vinde, for at få stykket derhen, hvor jeg vil have det hen. - Så er der andre kampe, hvor jeg ikke nåede det, jeg ville. Men det var ikke de vigtige. Og så er der alt det, vi har fået opfundet undervejs. Leget frem under prøverne. Shakespeare er ifølge hende ikke bare en stor dramatiker, men også en gudbenådet praktiker som teatermand. Et stykke som "Hellig Tre Kongers Aften" skrev Shakespeare på toogenhalv uge på Dronning Elizabeths befaling. - Det gjaldt om at lokke folk i teatret, og han har et utroligt greb om håndværk og metode. Derfor er det så fantastisk at arbejde med hans stykker. Du kan have en poetisk eller en alvorlig scene, og så renser han luften ved at sende nogle klovner på scenen. En mand, der går ind og siger prut. Så plat. Men publikum morer sig og kommer videre. Han mestrer virkelig både at gavne og fornøje. Stykket er blevet skåret i Madeleine Røns udgave, men stadigvæk så det kombinerer det platte med høj poesi. Hun sjusser selv på knap halvanden time til første akt og små 50 minutter til anden. - Det bliver en kommentar til vor egen samtid. Til racismen, hvor vi tenderer til at gøre den fremmede til syndebuk. Til vores utrolige fokusering på penge. Samtidigt har vi arbejdet på at gøre Shylock til et helt menneske - som både vækker afsky, men også medynk.