Sex skal sælge grønne biler

Kampagne, som damper af sensuel energi, skal sælge den nye Fiske Karma plug-in-hybrid, og gøre det sexet at køre grønt.

Det skal være sexet at tage hensyn til miljøet. Sådan lyder et af hovedbudskaberne i en stor kampagne, der først og fremmest skal sætte spot på lanceringen af super-plug-in-hybrid bilen, Fisker Karma, der hovedsageligt kører på el, og sekundært benzin, men som også generelt skal gøre det til en næste kropslig passion at køre grønt. Det sker med en billedserie fra en af fotoverdenens hotshots, Miles Aldrige, der har taget lækre sensuelle billeder med Fisker-bilerne i centrum. Det er set mange gange før i verdenshistorien, at biler og babes kobles sammen. Men i den nye kampagne gøres tingene langt mere raffineret. Øko-minded luksus Den provokerende kampagne viser, at Fisker Automotive på dramatisk vis er ved at ændre bilindustrien med en ubegrænset passion for stilrent design. Den viser, hvordan Karma genopfinder markedet med en perfekt kombination af øko-minded luksus, ophidsende ydelse, sensuel uovertruffen komfort og uset bæredygtighed, lyder det i store træk fra det californisk baserede firma, den danske designer og idémand Henrik Fisker står i spidsen for. Fotoserien følges op af live actionfilmen ”Melting Ice”, som er kreeret af den prisnominerede filmmand Wally Pfister, som står bag film som ”The Dark knight” og ”The Italien Job.” Ifølge firmaet skal hjemmesiden for Fisker vise vejen og være med til at brande firmaet som den mest innovation endnu set. Den nye Fisker Karma forventes at lande herhjemme umiddelbart efter årsskiftet. Billedtext: Dampende. Billeder, der forener seksuel energi med smækkert design, skal være med til at få Fisker Karma ud over rampen. Foto Fisker Automotiv