Sex uden dyb tilfredsstillelse

Sex er jo altid interessant, men efter endt læsning efterlader bogen én lidt tom.

Sex er jo altid interessant, men efter endt læsning efterlader bogen én lidt tom.

ROMAN ”Inderkredsen” af T. Coraghessan Boyle # # # # ¤ ¤ Sex er et godt sted at begynde, hvis man er interesset i mennesker. Hvad enten man higer efter viden om det moderne menneskes moralske dilemmaer, de historiske ditto, er opslugt af fysiologi, kærlighed, kønnenes kamp eller blot nysgerrig på skabningen Homo Sapiens, kommer sex ind på en sikker førsteplads på emnelisten. Alene derfor var der mere end almindelig opmærksomhed i USA omkring den selvsikre zoolog dr. Alfred Kinsey fra det moralsk mørke Midtvesten, da han i 1948 offentliggjorde 11 års feltforskning i bogen Sexual Behavior in the Human Male og syv år senere Sexual Behavior in the Human Female. For første gang nogensinde blev menneskers sexuelle gøren og laden kortlagt på samme nøgterne vis, som man hidtil havde brugt overfor alle andre dyr. Resultaterne chokerede en hel verden. Nu stod det sort på hvidt, hvad alle vidste. Det smertede dog den hykleriske selvforståelse at få dokumentation for, at ni ud af 10 mænd onanerede og at mere end en tredjedel havde dyrket sex med en anden mand. Det var dog ingenting at regne for den bølge af had, der rejste sig mod videnskabsmanden, da han tillod sig at slå fast efter interview med 6000 kvinder, at de havde et sexuelt behov på linie med mændenes. Det var i 1953, og han blev sat i ledtog med kommunisterne, der ville undergrave USA. Han forandrede også amerikanernes opfattelse af sig selv og hinanden. Han satte reelt en hel tid på spidsen. Slog faktisk stregerne til en fremtid, som mange endnu ikke udlever. Sammenfattende er han en af dem, der har formet det vestlige menneskes liv. Derfor er det nærmest en selvfølge, at en af den nyere amerikanske litteraturs toneangivende forfattere tager ham til sig. T. Coraghessan Boyle er født i Kinseys efterdønninger, i 1948, og har skrevet 17 bøger, hvoraf flere er oversat. Han er en hverdagens fortællere, der i et letlæst og flydende sprog flytter læseren med hen i et andet liv, uden at vi opdager det. At professor Kinsey, blandt kolleger og venner kaldet Prok, så sig selv som en menneskets redningsmand, er der ingen tvivl om. Han indleder sin mission på Indiana University, hvor han sideløbende med sin anerkendte forskning i galhvepse, begynder at forelæse ”om de fysiologiske aspekter af ægteskabets indre forhold”. I ”Inderkredsen” lader T. Boyle sin fortæller John Milk møde op som studerende til en af de første forelæsninger og giver ham en karriere hos Kinsey som interviewer i de to store forskningsprojekter. John Milk er fiktiv, det er de alle i bogen på nær Kinsey, og Milk fortæller historien lige efter Proks død som 62-årig. John Milk er den gennemsnitlige amerikaner, hvis liv væltes af den karismatiske forsker, der kræver fuld- og varmblodig pionerånd af sine medarbejdere. Og deres hustruer. Mens John Milk hurtigt afskiber sine moralske anfægtelser og udlever sin H-side, sin homoseksuelle side sammen med Prok, har han sværere ved at få kærligheden til Iris til at danne par med sin ildsjæls metoder. Men sex er blot fysiologi, mener Prok, der elsker såvel sin kone som sin forskning. Selve historien, manden, ægger nysgerrigheden. Og den tilfredsstilles langt henad vejen. Vi er med i den tid. Vi kender nu metoderne i detaljer, hører om den smukke trækkerdreng, der får to dollar for at hive mænd hen til studiet, hvor de onanerer foran kameraet, tørrer sig i det snavsede lagen og bidrager til viden om, hvor mange, der sprøjter hvor langt. Vi læser, hvordan Milk slås med sig selv, hvordan Iris går i stykker, men vi mærker det ikke. Det er som om, bogen hellere vil krydse saftige detaljer med faktuel viden end tage os tæt på drivkraften og følelserne hos Prok og co. Måske er amerikanerne mere følelsesmæssigt påvirkede af ord om onani med mere, end vi er i Skandinavien, men ord om det indre liv i Milk og kvinderne og ikke mindst Prok ville have løftet min oplevelse med de 395 sider. Jeg kender ikke Prok, selv om hans navn ifølge internetboghandlen www.amazon.com nævnes 1020 gange i bogen. Jeg kender Milk bedre, men han er ikke den, jeg vil tæt på. Heller ikke Iris, (der er nummer to i statistikken og nævnes 472 gange), som må slås mere med sig selv end nogen anden, kommer jeg så tæt på, at jeg kan forstå, hun holder ved mælkemanden. Tidsbilledet er vel tegnet, de valgte detaljer udførlige, håndværket er i orden, bogen læses i en ruf, men bagefter er det lidt tomt. Ligesom - ja, jeg behøver vel ikke skrive det? Charlotte Rørth charlotte.rørth@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:[ T. Coraghessan Boyle ”Inderkredsen” 395 sider, 299 kr. Peoples Press