EMNER

Sexdømt ridelærer for landsretten

Masserede helt og halvt afklædte ridepiger i sit eget hus og på halmballer i stalden.

Claus Søndberg

Claus Søndberg

En ridelærer fra Himmerland, som i oktober blev idømt otte måneders ubetinget fængsel for overgreb på fire piger i alderen 14 til 17, får i dag og i morgen sin sag prøvet ved landsretten. Da sagen var for byretten i Aalborg kunne pigerne fortælle om, hvordan ridelæreren råbte ad dem, skubbede, sparkede og gav lammere med den forklaring, at det jo kunne være en hest, der gjorde det. Helt og halvt afklædte Desuden var han af den opfattelse, at det var nødvendigt at massere pigerne. Dette foregik, mens pigerne var helt og halvt afklædte og både i ridelærerens hus og på halmballer i stalden. Ridelæreren, som har været i ridesporten siden 1980'erne, har ikke licens til at træne. I stedet benytter han sig af en licens, som tilhører en tidligere ansat. Vestre Landsret afsiger dom i sagen torsdag formiddag.