Sexet popstjerne gør dobbelt-comeback

Justin Timberlakes nye album har knap ramt gaden, før sangeren bekræfter, at der er mere på vej.

Sexet popstjerne gør dobbelt-comeback

I syv år har han været mere skuespiller end popdarling.

32-årige Justin Timberlake har ikke udgivet en plade siden 2006 - men nu har han igen helliget sig musikken.

Mandag kunne han sammen med en lille gruppe indbudte fans fejre udgivelsen af pladen "The 20/20 Experience". Rygterne havde svirret inden festen - var der virkelig endnu en udgivelse på vej fra den lærredglade popsnedker?

Og Timberlake lod ikke sine fans holde vejret længe, skriver Toronto Sun.

- Jeg bliver nødt til at få styr på rygterne. Alt det her med, at den her plade kun er første del ... er sandt. Der er en anden halvdel. I får ikke en udgivelsesdato, indrømmede han fra scenekanten.

Publikum har generelt taget godt - virkelig godt endda - imod superkendissens tilbagevenden til musikken. "The 20/20 Experience" har ligget nummer et på albumhitlisten i iTunes Store, lige siden den blev gjort tilgængelig i sidste uge.

I den danske iTunes Store har pladen overhalet det folkekære band Kashmirs album "E. A. R" på førstepladsen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.