SF bereder sig til valgkamp

Generalforsamling i den lokale vælgerforening

Skolevæsen 12. april 2011 09:35

Et aktivt år endte med at en udvidet bestyrelse blev skabt for SF-Vesthimmerland. Syv er der nu i den, og dermed føler man sig bedre rustet til den valgkamp til Folketinget, der nærmer sig med hastige skridt. Formand Niels Heebøll blev genvalgt og kunne udtrykke rimelig tilfredshed med året der gik. Afdelingens folketingsmedlem Pernille vigsø Bagge berettede om livet på Christiansborg, mens SF's to byrådsmedlemmer - Berit Byg og Inger Lynge - fortalte om byrådsarbejdet. Her blev der blandt andet talt skolestruktur, der også i SF var en hed debat. Generelt støttede SF den nye struktur, men havde dog gerne set, at Gedsted skole havde fået mulighed for overbygning. I den kommende tid vil SF opmærksomt se på, at de frigjorte midler som lovet også bruges til at give børne- og skoleområdet et løft. Partiets støtte til at Vesthimmerland bliver frikommune håber man formindsker det omsiggribende bureaukrati og unødig kontrol. Uden at det betyder forringelser på natur- og miljøområdet. Forsamlingen kunne også glæde sig over, at de alternative politiske møder kaldet RØD STUE var blevet en pæn succes. , Jørgen Grøn ønskede ikke genvalg, nyvalgt blev Inger Lynge, Pernille Vigsø Bagge og Lisbeth Arent.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...