EMNER

SF: DF knægter ytringsfriheden

KØBENHAVN:Dansk Folkeparti forsøger at knægte ytringsfriheden, når partiet vil forhindre private ulandsorganisationer som Mellemfolkeligt Samvirke og Folkekirkens Nødhjælp i at blande sig i den indenrigspolitiske debat, siger SFs gruppeformand, Aage Frandsen. - Det er udtryk for en totalitær tænkning, der går på, at staten har lov til at bestemme over borgerne, når staten giver tilskud. Det er helt afgørende, at alle - uanset om man er offentlig ansat eller får offentlig støtte - har ret til at ytre sig helt frit om alt, siger Aage Frandsen. Han mener ikke, at en statsstøtte på 225 millioner kroner om året til Mellemfolkeligt Samvirke fratager den frivillige organisation retten til at udtale sig politisk. - De har en forpligtelse til at udføre de opgaver, som er deres formål, og som de får penge til. Men de har ingen forpligtelse til at holde mund. De henter jo også penge mange andre steder fra. /ritzau/