SF'er: Rådmand bør gå af

SF-byrådsmedlem finder kritik fra Anne-Dorte Krog urimelig.

Aalborgs rådmand for skole og kultur, Anne-Dorte Krog, har meldt sig ud af SF. Arkivfoto: Michael Bygballe

Aalborgs rådmand for skole og kultur, Anne-Dorte Krog, har meldt sig ud af SF. Arkivfoto: Michael Bygballe

SFs rådmand for skole- og kultur i Aalborg Kommune, Anne-Dorte Krog, bør forlade partiet. Det mener byrådsmedlem og partifælle Jørgen Andersen. Han synes ikke om den kritik, som Anne-Dorte Krog for nylig kom med i NORDJYSKE. - Står det til troende, mener hun jo, at Jane Østergaard vil skade partiet, og hun synes heller ikke at Inge Ibsen og undertegnede duer til noget. Og det opfatter jeg som så stor en mistillid til os og vores evner, at det vil blive svært for os at samarbejde i fremtiden, siger han. Resten er "hammergode" Byrådsmedlem Felix Henriksen har allerede forladt partiet for at blive løsgænger, og vælger Anne-Dorte Krog at gøre det samme, mener Jørgen Andersen, at de tre resterende SF’ere vil udgøre et "hammergodt" team. - Vi vil sammen kunne tegne en skarp profil, som der også vil være mange muligheder for i fremtiden, påpeger han. - Så jeg synes bestemt, hun skal overveje, om ikke hun skal forlade vores byrådsgruppe. For har hun ikke mere tillid til vores evner, er der ingen grund til at fortsætte samarbejdet, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.