Lokalpolitik

SF er uenige med udvalgsformand

SF forstår ikke, hvor børne- og ungdomsudvalget ikke vil behandle sagen om hjemtagelsen af otte børn med autisme, før de otte klager, som forældrene har indgivet er afgjort

SF mener, at børne- og ungdomsudvalget skal behandle hjemtagelsessagen hurtigst muligt. Arkivfoto: Lars Pauli.

SF mener, at børne- og ungdomsudvalget skal behandle hjemtagelsessagen hurtigst muligt. Arkivfoto: Lars Pauli.

- Det lå ikke i beslutningen om at sende sagen tilbage til fornyet behandling i udvalget, at en ny politisk behandling skal afvente afgørelsen af klagesagerne, siger Bertil Mortensen. På det seneste byrådsmødet blev den beslutning om at hente de otte børn hjem til den nye AK-klasse i Skørping efter en længere debat sendt tilbage til ny behandling i børne- og ungdomsudvalget. Dagen efter sagde udvalgsformand Anders Norup (V), at sagen ikke tages op politisk, før klagerne er afgjort. Det forstår Bertil Mortensen ikke. - Jeg var overbevist om, at udvalget ville tage sagen op på næste møde. Hvis et flertal mener, at den beslutning vi traf sidste år om at hente børnene hjem er forkert, så er der ingen grund til at afvente klagenævnets afgørelse, siger Bertil Mortensen. Han mener ikke, at han er alene med sin opfattelse af, at sagen skal tages op i børne- og ungdomsudvalget hurtigst muligt. - Nu sidder jeg desværre ikke selv i udvalget, men jeg forventer da, at et eller flere udvalgsmedlemmer sørger for, at sagen er på dagsordenen, når udvalget mødes til marts, hvis Anders Norup ikke vil sætte den på, siger Bertil Mortensen.