Lokalpolitik

SF'ere uenige om urafstemning

Partiets medlemmer afgør linjen - fuldendt demokrati eller en dækmanøvre?

NORDJYLLAND:Nordjyllands 450 SF-medlemmer får ingen entydig anbefaling fra deres egne folkevalgte, når de senere i år hver især skal være med til at afgøre partiets holdning til den ny EU-traktat. De er nemlig langt fra enige om, hvorvidt svaret skal være ja eller nej. Folkesocialisternes hovedbestyrelse tog i weekenden det utraditionelle skridt at lade de i alt 7000 medlemmer afgøre partilinjen i et spørgsmål, der gennem årtier har splittet SF. Afstemningen afgør, om SF i en efterfølgende folkeafstemning skal slås for et ja eller et nej til traktaten. Traditionelt har SF i Nordjylland haft flere EU-kritikere, end partiet har på landsplan. Men i dag tæller SF's folkevalgte i landsdelen både tilhængere og modstandere af traktaten, viser et rundspørge, NORDJYSKE har foretaget. Tilsvarende er der både tilhængere og modstandere af selve metoden: At lægge et centralt politisk emne ud til urafstemning blandt alle medlemmer. Rådmand Henrik Thomsen fra Aalborg siger lige ud, at han ikke bryder sig om fremgangsmåden: - Vi har en demokratisk struktur, som fastlægger, at det er landsmødet og hovedbestyrelsen, der udstikker vores politiske kurs. Dette her er ene og alene opfundet for at dække over, at SF er delt i EU-spørgsmålet. Med denne manøvre slipper hovedbestyrelsen for at vise, hvor delte holdningerne er. Men man tager fejl, hvis man tror, at SF kan samle sig i fuld enighed om, hvad urafstemningen nu måtte vise, siger Henrik Thomsen. Villy Dyhr, folketingskandidat i Aalborg Øst og medlem af SF's hovedbestyrelse, stemte for urafstemningen. - Men dybest set har jeg ikke lyst til at smide sådan en sag i hovedet på medlemmerne. Jeg foretrækker, at man træffer afgørelser på et landsmøde, hvor man ser hinanden i øjnene og hører hinandens argumenter. Problemet er, at på vort landsmøde er en tredjedel af partiforeningerne slet ikke repræsenteret, og vi ved ikke, hvor repræsentative de øvrige delegerede er for medlemmernes synspunkter i EU-spørgsmålet. Derfor endte jeg med at stemme for at spørge medlemmerne i dette tilfælde, siger han. Spændende idé Folketingsmedlem Lene Garsdal og Karl Bornhøft, der er formand for amtsrådets sundhedsudvalg, roser til gengæld uden forbehold beslutningen om at spørge medlemmerne. - En urafstemning tvinger alle SF'ere til at forholde sig til spørgsmålet, og det er en styrke, siger Lene Garsdal. "En virkelig spændende idé" kalder Karl Bornhøft urafstemningen, og han er ikke i tvivl om, at de menige medlemmer er klædt på til at sætte et kryds: - Når man hører, hvor ringe et vidensniveau en del folketingsmedlemmer bygger deres udtalelser på, har jeg ikke spor problemer med at lade såkaldt almindelige mennesker give deres besyv med også, siger Karl Bornhøft. Individet ikke bundet Thomas Krog, amtsrådsmedlem og folketingskandidat i Aalborg Nord-kredsen, kalder urafstemningen "et rigtigt skridt". - Vi har haft lange diskussioner om dette her på landsmøder. Det er godt, at vi nu sætter det ultimative demokrati i sving og spørger samtlige medlemmer, siger han. Thomas Krog er ikke spor bange for, om medlemmerne kan kapere et så stort spørgsmål. - Netop fordi EU har været drøftet så indgående i SF, føler jeg mig sikker på, at alle medlemmer er klædt på til at tage stilling, siger han. Hvilke konsekvenser vil du personligt drage, hvis folkeafstemningen ender med et ja? - Det ser jeg ingen problemer i. Afstemningen binder partiet, men ikke det enkelte individ. Hvis du nu blev folketingsmedlem og skulle være med til at stemme om den ny EU-traktat, ville du så følge resultatet af en urafstemning, der var gået dig imod, eller din egen holdning? - Jeg ville stemme for det, der demokratisk var udstukket som partiets linje. Men det ændrer ikke ved, at jeg ville kunne mene og argumentere for det modsatte synspunkt, siger Thomas Krog. Kaj Kunstmann fra Gistrup, der er amtsformand for SF i Nordjylland, venter ikke, at urafstemningen vil stoppe uenigheden i partiet om EU. - Urafstemningen kan bruges til at fastlægge, hvad de, der sidder i partiets ledelse, skal arbejde for. Men jeg tror, afstemningen vil vise, at ja- og nej-sigere er omtrent lige mange - og det ændrer urafstemningen ikke på. Den kan vise, at vi er uenige - og så kan vi forhåbentligt bruge kræfterne på de mange andre spørgsmål, vi er enige om, siger amtsformanden.