EMNER

SF klar til EU-hovedrolle

SF sidder med nøglen til at afskaffe forbehold - efter fløjkrige er partiet klar til at gå længere end nogensinde

KØBENHAVN:I 90¿erne fik debatten om EU næsten SF til at brække midt over. Kampen mellem de EU-positive og skeptikerne rasede i partiet, så de gav mindelse om krigen hos De Konservative. SF spillede dengang som nu en afgørende rolle, når den danske befolkning skal trækkes længere ind i EU-samarbejdet. Den rolle påtog SF-formand Holger K. Nielsen sig med det nationale kompromis i 1992, der fik vendt Maastricht-nejet til et Edinburgh-ja og siden har SF stået på den vindende side i alle folkeafstemninger om EU. Den rolle gør SF til en yderst vigtig medspiller i Anders Fogh Rasmussens opgør med EU-forbeholdene, og selvom SF ikke er klar til at gå hele vejen, så er partiet klar til at gå længere end nogen siden af flere grunde. For det første er modstanden mod EU aftagende i partiet. De mange nye medlemmer har slet ikke tidligere tiders skepsis over for samarbejdet, og en stor del af den såkaldte børnebande med Morten Homann i spidsen, som står for en EU-kritisk holdning, har forladt partiet i de seneste år i erkendelse af, at deres linje ikke havde opbakning. Derudover var 90¿ernes voldsomme sammenstød i de interne EU-debatter også et led i en fløjkrig, som handlede om magten i partiet. Den magtkamp er væk nu, hvor Villy Søvndal har sat sig tungt på ledelsen. At Villy Søvndal har markeret sig som en stærk og populær leder, gør også lysten til at diskutere EU mindre. Det er med andre ord ikke rigtig nogen, der har lyst til at ødelægge festen. Godt nok er der en håndfuld EU-skeptikere i folketingsgruppen, men vurderingen er, at de nok ikke har planer om at kaste sig ud i et større slagsmål i deres først periode på Christiansborg. Det betyder dog ikke, at Villy Søvndal kan gøre, hvad han vil i SF. Skepsisen er der stadig, og der er grænser for, hvor langt partiet kan flytte sig. ØMU-forbeholdet er under alle omstændighed ikke til debat i SF, fordi det allerede har været til afstemning og for mange er selve symbolet på SFs EU-venlige, men ikke ukritiske linje. Derimod er forsvarsforbeholdet og retsforbeholdet til at snakke om, hvis statsministeren leverer en aftale, som er så tilpas spiselige, at skepsisen i SF ikke bryder ud i åben krig. Med en sådan aftale vil Villy Søvndal slippe for både internt bøvl og for at skulle ud i en nejkampagne sammen med Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Til gengæld kan Villy Søvndal så næsten garantere et ja til at Danmark kommer længere ind i Europa end nogensinde.