SF: Luk to skoler

For at undgå forringelser af undervisningskvaliteten i folkeskolerne, foreslår SF at lukke en skole i Aalborg øst og en i Nørresundby

SF vil lukke to skoler for at afbøde de besparelser, der er lagt op til på skoleområdet i budgetforslaget.

SF vil lukke to skoler for at afbøde de besparelser, der er lagt op til på skoleområdet i budgetforslaget.

AALBORG:For at undgå forringelser af undervisningskvaliteten på folkeskolerne i Aalborg, som budgetforslaget lægger op til, foreslår SF nu at man sammenlægger skoler i Aalborg Øst og Nørresundby.

Helt konkret betyder det, at der skal lukkes en skole i hvert distrikt. I dag er der nemlig overkapacitet på skolerne i Nørresundby Aalborg Øst. SF peger på, at der er plads til alle elever på de tilbageværende skoler i de to distrikter. Det betyder ifølge SF også, at ingen elever får urimeligt langt til skole.
- Vi har jo egentlig aldrig sagt i SF, at vi ikke vil lukke skoler, men vi er ligesom alle andre klar over, at det er et stort indgreb at lukke skoler. men lige nu er der så skoler, hvor der er ledige pladser, så mange ledige pladser, at vi knap nok kan forsvare det, og hele det faglige miljø bliver jo ikke ligefrem styrket af, at vi sidder med halve skoler, siger Inge Ibsen Fomcenco (SF), der er medlem af skole- og kulturudvalget.
Ifølge beregninger fra skole- og kulturforvaltningen kunne der i 2011-tal spares i alt 13,7 mio. kr. på at lukke to skoler i de to områder.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.