SF med livrem og lyserøde seler

SF er mest i familie med S, men vil ikke på forhånd aftale, om de peger på en rød eller blå borgmester på valgnatten

Hans Christensen
- Som udgangspunkt håber vi på rødt flertal, men kan Lars Møller og venstre samle flest stemmer og laver en konstituering med Socialdemokraterne, kan vi godt finde på at gå med i den, siger Christina Lykke Eriksen (SF). Foto: Peter Broen
Lokalpolitik 11. september 2013 07:11 - Opdateret 11. september 2013 09:02

FREDERIKSHAVN: SF stiller med sin egen borgmester- og spidskandidat, Christina Lykke Eriksen.

Hvis ikke hun får stemmer nok, går partiet efter størst mulig indflydelse.

Vi spurgte vi Christina Lykke Eriksen:

Skylder I ikke vælgerne, at de på forhånd ved, om SF peger på Socialdemokraterne eller Venstre, altså Birgit Hansen eller Lars Møller?

- Jeg synes, vi skylder vælgerne at bruge vores stemmer til at få maksimal indflydelse og få så meget SF-politik igennem som muligt.

Kan du forstå, hvis vælgerne synes, der er stor forskel på om SF peger på den ene eller den anden?

- Det kan jeg sådan set godt, men der er stor forskel på kommunalpolitik og landspolitik. Jeg synes, SF har haft enorm stor indflydelse, selv om vi har peget på en venstreborgmester. Det handler jo om at kunne tælle til 16, og jeg synes, vi har forvaltet vores stemmer på en meget SF-agtig måde og fået mere SF-politik igennem, end man kunne forvente.

Så SF giver ingen garanti for, at I ikke én gang til peger på en venstreborgmester?

- Som udgangspunkt håber vi, der er grundlag for et rødt samarbejde, men hvis Lars Møller og Venstre kan samle flest stemmer, og Socialdemokraterne så vælger at gå med i en bred konstituering, kan vi også finde på at gå med. Så jo, i yderste konsekvens kan vi indirekte godt ende med igen at pege på en venstreborgmester, siger Christina Lykke Eriksen.

SF har ikke indgået valgforbund med nogen men ifølge Christina Lykke Eriksen ønsker partiet at indbyde Enhedslisten til valgforbund for at undgå stemmespild.

Se hele SF’s pressemeddelelse her.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...