EMNER

SF med mindre vås fra talerstol

SF er nu et parti, der kan fylde et kongres-center, gå i jakkesæt og holde sig til de store linjer - og de nyder det

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt troppede op til SF's landmøde og holdt tale. Bagefter var der blomster og snak med SF-formand Villy Søvndal - måske om søde regeringsdrømme. Foto: Casper Christoffersen/Scanpix

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt troppede op til SF's landmøde og holdt tale. Bagefter var der blomster og snak med SF-formand Villy Søvndal - måske om søde regeringsdrømme. Foto: Casper Christoffersen/Scanpix

ODENSE:Solen skinnede i Odense i weekenden, så Villy Søvndal var langt fra alene, når han røg sine cigaretter på pladsen foran Odense Congress Center. SFs formand var i det hele taget ikke meget alene, hverken fysisk eller åndeligt. Uanset, hvor han gik, var der enten journalister, partifolk eller delegerede, der ville ham noget, men kun et par enkelte gang så Villy Søvndal ud til at savne lidt ro. Den ene gang, da han på vej ind fra en af de mange rygepauser røg ind i et mindre pressemøde om SFs forhold til Dansk Folkeparti. Den store enighed En af de få diskussioner, som partiledelsen ikke rigtig havde lyst til at bruge tid på. Derfor havde Ole Sohn angiveligt truet partiets socialordfører Öslem Cekic til at trække et ændringsforlag, men det ville formanden ikke snakke om, for den sag kendte han ikke, sagde han, mens han forsøgte sig med en vits om, at det jo kunne ske, at andre fik en god ide. Ikke nogen stor sag, men en af de få, som holdt liv i SF's efterhånden mange pressefolk, der blandt andet stod tidligt op, så formanden kunne få et overblik over dagens historier, der hele weekenden har flydt over med beskrivelser af den store enighed i SF. Alle sorte tanker blæst væk Og der er nye tider i det før så broksomme parti, hvor håbet om en valgsejr er så grønt, at alle sorte tanker er blæst væk. - Folk er villige til at opgive deres kæpheste, fordi de tror på, at der kan komme et nyt flertal, som Bo Findsen fra Furesø beskriver det, før hans sidekammerat supplerer: - Der er mindre vås fra talerstolen. Verden kommer til SF SFs nye selvbevidsthed bliver også understreget af gæstetalerne fra toppen af det danske erhvervsliv Folk, som for fem år siden aldrig kunne drømme om at komme, og som SF ikke ville vide, hvad de skulle stille op med, hvis de kom. Sådan er det ikke mere - nu er ingen for fin til at besøge SFs landsmøde, og det er ikke jakkesættene, men strømper i sandaler, der skiller sig ud. Det havde knap nok skilt sig ud, hvis Helle Thorning-Schmidt havde taget en Gucci-taske med, da hun besøgte landsmødet som den første socialdemokratiske formand siden Svend Auken. Et besøg, som kun gav bifald og mere tro på fremtiden. - Man er ikke i tvivl om, at hun har format til at bliver statsminister, som Lisbeth fra Aalborg sagde. De obligatoriske afstemninger om de forskellige udtalelser gik lynhurtigt, og klokken 14 søndag eftermiddag kunne Villy Søvndal takke af og med fuld autoritet lukke landsrådets eneste broksag. - Nogen gange bliver debatter noget vrøvl. Hvorfor tror I, vi bruger al vores vågne tid på at skabe et andet flertal - det er da fordi de partier, der har haft magten de sidste ti år ikke har passet godt nok på Danmark, sagde han og lovede, at Dansk Folkeparti i det mindste aldrig kommer med i en regering med SF, selvom SF gerne samarbejder med dem. Mere end en børnehave - Det er ikke en børnehave, vi er på vej imod - vi er på vej mod at regere et land, sagde han, før han igen svingede med drømmefanen. - Jeg ved ikke om i mærkede historiens sus, men det er historisk, at hvis vi vinder valget, så kommer vi i regering og gennemfører den politik, som vi arbejder med.