SF og virkeligheden

Hun stod der i sin irgrønne balkjole med stor sløjfe på skulderen.

Ung, frisk og nyvasket så hun ud. Som ny minister på vej til sit første nytårstaffel hos dronningen. Kjolen var vist nok et genbrugsdress, fik hun sagt til den nysgerrige journalist. Måske var hun som SF`er lidt flov over at være så fin. Derefter fulgte det vigtigste budskab: Den unge minister synes, at hun skulle møde dronningen lidt for tit. Meget tiere end hun havde behov for. Frisk og frejdig meldte hun ud, at hun syntes, at det var på tide at nedlægge statsrådet. Hun havde netop været minister i 100 dage, så man kunne jo tænke, at det var lidt vel hurtigt, at hun var blevet træt af dronningens selskab. Og netop med hendes holdning kan man da også undre sig over, at hun figurerede på alle gæstelister til den forgangne weekends mange festligheder i anledningen af dronningens 40 års jubilæum. Fest er fest. Og dronningens fester vil mange sikkert misunde hende. Men statsråd er kedelige, og både dronningen og ministrene spilder dyrebar tid. Tid, som efter den unge ministers mening kunne bruges meget bedre til andre formål. Nu er der bare den lille detalje, at statsrådet er grundlovsbestemt, og det kan ikke sådan lige afskaffes, fordi en SF-minister eller en rød regering synes, at det er spild af tid. Statsrådet er en del af det danske demokrati og en del af den danske kultur. Skal statsrådet afskaffes, så kræver det en grundig debat og langt mere seriøse overvejelser end en dumsmart bemærkning om tidsspilde. Det kræver en grundlovsændring, som er en langt mere alvorlig sag, end den unge minister nok lige havde tænkt på. Den røde regering har 100 dage på bagen. 100 dage, som stort set er brugt til ingenting. 100 dage, hvor statsministeren ikke har formået at vise befolkningen en vision og en retning, og hvor udenrigsministeren tumler rundt i den store verden og gang på gang ytrer sig i modstrid med SF's udmeldinger i valgkampen. Den røde regering har det ikke let. Den økonomiske krise går ikke over af sig selv. Tiden kalder på alvor og på nødvendige om end ikke nødvendigvis populære reformer. De seneste meningsmålinger har ikke gjort det lettere for rød blok. 10 mandater er blevet flyttet fra rød til blå blok i løbet af de 100 dage, og både S og SF står dårligere i meningsmålingerne end nogensinde. I den situation er det ikke underligt, at SF som det allermest klemte regeringsparti har behov for at markere sig. Partiets socialordfører forsøgte sig med en markering om fattigdom i Danmark. Det, som skulle have sat vind i sejlene i SF's sociale profil, endte med en mavepuster af så store dimensioner, at partiet dårlig nok trækker vejret endnu. Det var en katastrofe for SF, at et signal direkte til deres kernevælgere gik i gulvet med et brag og ikke lod sig samle op igen. Måske er det derfor, den unge SF-minister forsøgte sig i en helt anden boldgade med en udmelding, der skulle tjene til at skærpe SF's profil overfor de kernevælgere, som er på faneflugt til Enhedslistens uplettede socialistiske og antiroyale højborg. Problemet er bare, at emnet og tidspunktet ikke kunne være dårligere valgt. Vi har et kongehus, der aldrig har været mere populært. Vi har en dronning, der har regeret i 40 år, og som bliver hyldet overalt, hvor hun kommer. Vi ser store menneskemængder forsamlet på Amalienborg Slotsplads for at ønske hende tillykke, og vi oplever en befolkning, der er mere royalistiske i dag, end for 40 år siden, da hun tiltrådte. At stille spørgsmål ved dronningens status præcis i de dage, hvor hun bliver hyldet af al folket, er udtryk for politisk tonedøvhed i svær grad. Og at gøre det iklædt galla på vej netop til et dronningebal er direkte ubegavet. Den politiske dagsorden er fuld af sager, der kræver handling. Der er ikke tid til tøven og underlige udmeldinger, der mest af alt tjener til at afspore debatten og dreje fokus væk fra de alvorlige beslutninger, regeringen skal træffe. Hvis SF vil være med, så er tiden inde til, at de ser virkeligheden i øjnene. Kirsten Hein er samfundspolitisk engageret med rod i 70'ernes kvindebevægelse og 80'ernes kommunalpolitiske virke. Bedstemor til fem piger, ikke-ryger, helårsbader og cyklist.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.