EMNER

SF's historie: 46 år med op- og nedture

Det var den mangeårige leder af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Aksel Larsen, der i 1959 stiftede SF efter bruddet med sit gamle parti. Forud var gået flere år, hvor Aksel Larsen var kommet på kant med de Moskvatro kræfter i partiet. I sin tale på DKP-kongressen 1958 får Aksel Larsen kun et kvarters taletid. Her fastholder han kampfællesskabet, men understreger, at det deraf ikke følger, at "vi skematisk skal eftergøre, hvad de gør andetsteds". Få måneder efter kongressen bliver Aksel Larsen ekskluderet af DKP, som også vil have ham ud af Folketinget. Det nægter Aksel Larsen, og da DKP kræver at få hans kontor på Christiansborg, anmelder han Socialistisk Folkeparti med sig selv som medlem. Den egentlige stiftelse skete først 15. februar 1959, og kernen i partiet var frafaldne kommunister, der som Aksel Larsen ville have socialisme på danske og demokratiske vilkår. Det første valg for SF i 1960 var en ubetinget succes. Partiet fik 11 mandater, og DKP røg ud af Folketinget. Jens Otte Krag sagde i 1964, at der ikke ville blive noget ud af Aksel Larsens forsøg på samarbejde, så længe Krag var formand for Socialdemokratiet. Efter valget i 1966 måtte han dog trække i land med de berømte ord om, at man "har et standpunkt, til man tager et nyt", da der for første gang var et rent arbejderflertal, hvormed Krag dannede "røde kabinet". Samarbejdet holdt kun til 1968, hvor seks rebelske SF'ere væltede regeringen. På den følgende kongres brød en gruppe SF'ere ud og dannede VS, og ved valget i 1968 forsvandt arbejderflertallet igen. Aksel Larsen blev afløst af Sigurd Ømann. Ved valget i 1971 vender arbejderflertallet tilbage, men samarbejdet blev aldrig helt godt i perioden, hvor S og SF kæmpede mod hinanden op til afstemning om EF. Samtidig fik Socialdemokraterne problemer med samarbejdet til venstre, og i 1973 gik Erhard Jacobsen solo med CD og fik 14 mandater, mens både VS og DKP trængte SF på venstrefløjen. I 1974 kommer Gert Petersen til, og den "den store rorgænger" fører SF frem til partiets højdepunkt i 1987, hvor SF får hele 27 mandater. SF har godt fat i freds- og miljøbevægelsen op gennem 70'erne og 80'erne, men efter 1987 begynder nedturen så småt. SF er sat uden for indflydelse trods de mange mandater, og da Holger K. Nielsen overtager partiet i 1991, er der 15 folketingsmedlemmer. Under Holger K. Nielsen får SF indflydelse, og han flytter partiet fra EU-modstand til -støtte, men da han forlader skuden i 2005, er der kun 11 mandater tilbage. Kilde: Bjørn Svensson: "Røde illusioner" m.v. hein