EMNER

SF's succes ikke Villys skyld

KØBENHAVN:Villy Søvndal er kun "toppen af isbjerget", for SF's succes bunder mest i et farvel til den bedrevidende skolemesterfacon. Så kontant er analysen fra folketingsmedlem Karsten Hønge, der i en kronik gør op med SFs fortid i den "kulturrelativistiske sump". Han mener, at mange i partiet led af selvpåført sneblindhed i de store værdidebatter om indvandrere, integration og religion. - Man accepterede ting hos folk med muslimsk baggrund, som man aldrig ville acceptere fra folk med kristen baggrund. Derved overlod vi en kæmpe banehalvdel til andre, og mange brugte Pia Kjærsgaard som panikknap, fordi de ikke følte sig taget alvorligt af os, siger han. Selvom han ikke vil sætte navn på, rammer kritikken blandt andet SFs tidligere ordfører på udlændingeområdet, Pernille Frahm, som sammen med sin daværende mand, Villy Søvndal, var en af de mest markant skikkelser på partiets venstrefløj. Hun genkender ikke beskrivelsen af, at SF ikke ville diskutere udlændinge. - Jeg var i medierne flere gange om ugen, så vi brugte meget tid på det, men måske forveksler han det, at man har et synspunkt, som man står fast på, med at man ikke vil diskutere, siger Pernille Frahm, der dog mener, at Karsten Hønges analyse er "et frisk pust, som der er plads til i en rummeligt parti". Højresyge Politisk kommentator og tidligere pressechef i SF, Peter Goll, er langt hen ad vejen enig i Karsten Hønges analyse, som han mener også rammer formanden selv. - Holger K. Nielsen forsøgte at tage første skridt mod en integrationspolitik, hvor SF ikke bare så alle indvandrere som en ven, du ikke har mødt, men også kunne snakke om problemer. Det var den traditionelle venstrefløj imod, og selvom om Villy Søvndal ikke gjorde noget selv, var der ikke tvivl om, hvor han stod, siger Peter Goll. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Villy Søvndal, som er i udlandet, men for tre dage siden erkendte han selv i en kronik i Politiken, at SF har ændret kurs på en række områder. Blandt andet inden for værdipolitiske spørgsmål, hvor venstrefløjen, SF og han selv tidligere har været "for flimrende" og lagt for stort fokus på forståelse, tolerance og dialog, når værdier i det danske samfund var i konflikt med værdier fra en anden kulturkreds. - På trods af et dybt engagement i ligestillingskampen så vi f.eks. alligevel lidt gennem fingre med problemerne med ligestillingen i etniske miljøer. Vi kunne i lang tid ikke rigtig finde vores ben i forhold til at tage klokkeklar afstand fra tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, skriver han blandt andet.