Udenrigspolitik

SF's udenrigsminister

Leder Thorning vil gerne være hele landets statsminister, men Søvndal vil åbenbart være ...

Mens Helle Thorning-Schmidt (S) jævnligt bedyrer, at hun vil være statsminister for hele Danmark, beviser Villy Søvndal jævnligt, at han hellere vil være udenrigsminister for SF og nærmeste politiske omegn. Med bulder og brag satte Søvndal i weekenden store spørgsmålstegn ved SF's holdning til den kommende europagt. Det vakte opstandelse i den omegn, der ligger uden for SF og Danmark, og oven i de udenlandske reaktioner markerede Marianne Jelved (R), at hun ikke har glemt fortidens evne til at svinge håndtasken. De to regeringspartnere må være forundrede og forbandede over regeringsforhandlinger for åbent tæppe. En regering, der måske taler med to tunger - måske, for dens position er endnu ikke offentligt kendt - eller som minimum taler over sig i utide, ser skidt ud. Og uanset, hvad Socialdemokraterne og De Radikale ellers ville, er de enten delvis låst af SF, eller også får Søvndal et nyt hak i tuden; det kan måske styrke ham lidt internt i partiet, men det ville så også godt nok være det eneste sted. Storbritannien oplever lidt af det samme: Premierminister David Cameron er på nippet til at melde sig ud af EU, og hans liberaldemokratiske vicepremierminister David Clegg skælder ham ud i fuld offentlighed. Sådan går det, når umage par kommer ud af fodslag. Villy Søvndal har sikkert ret i, at uanset hvad der ellers sker, bliver regeringen nødt til at fastholde det danske euroforhold. Euroen er i den grad blevet rettet smed for bager - det er ikke møntens skyld, at eurozonen stander i våde, men diverse regeringers miserable håndtering af deres egne økonomier, der fik lavinen til at rulle. Men opfattelsen af euroen som skurken ser ud til at bundfælde sig, og så er det halsløs gerning at forsøge sig med noget netop nu. Men det er ret så bekymrende, at udenrigsministeren for SF og nærmeste politiske omegn ikke kan se, at han har skabt forvirring. EU er stærkt på vej til at gå i to takter. Men skal Danmark også have en totakts-regering?