SF som grønt eller rødt parti

Flere eller færre grønne afgifter. Det enkle spørgsmål skabte fortumlet debat

ODENSE:Enighed og harmoni for mediernes skyld er ikke en disciplin, som SF gør brug af. Det viste sig med al tydelighed, da partiet i går skulle diskutere, hvordan den endelige politiske hovedudtalelse fra landsmødet skulle se ud. Ikke mindst debatten om, hvordan grønne afgifter skal bruges, efterlod såvel tilskuere som de delegerede selv i fortumlet tilstand. Grundlæggende mener SF, at grønne afgifter er et godt instrument til at regulere folks adfærd og forbrug. Men spørgsmålet er, hvordan man sikrer, at afgifterne ikke vender den tunge ende nedad, og hvorvidt man skal acceptere, at der er en grænse for, hvor langt ned, folk kan bringe deres forbrug. Og her opstod forvirringen. Godt hjulpet på vej af partiets tradition for at stille ændringsforslag til de skrevne punkter, og ikke mindst ændringsforslag til ændringsforslagene. Derfor tilbragte de delegerede en stor del af lørdag formiddag med at diskutere forskellen på to ændringsforslag og hvorvidt de var uenige om, hvordan man skal give social kompensation. - Tænk, jeg troede virkelig ikke, at vi skulle blive ved med at diskutere grønne afgifter. Skulle vi ikke i stedet fokusere på det, der er vigtigt. For eksempel at momsen har en større social slagside, sagde en af de delegerede, Mette Boye fra Frederiksberg. Forvirringen blev intensiveret, da det skulle afgøres, hvilke af de mange ændringer til den oprindelige udtalelse, der skulle stemmes om. Og om der var flest lyseblå sedler i luften for eller imod ændringerne. - Det er en debat per stedfortræder, hvor det mere handler om personlige end politiske opgør, sukkede en SF'er. Mange af indlæggene støttede nemlig enten 'Børnebanden' bestående af folketingsmedlemmerne Morten Homann og Kamal Qureishy og hovedbestyrelsesmedlem Peter Goll eller den ældre 'fornyerfløj' med Margrethe Auken og Anne-Grethe Holmsgaard i spidsen. Resultatet blev en udtalelse om, at de grønne afgifter ikke kan stige yderligere for private, uden at der kompenseres for lavindkomstgrupperne. Med andre ord at der er en grænse for, hvor højt man kan skrue de grønne afgifter op for at tvinge forbruget i bund. Det var sundhedsordfører Kamal Qureishy godt tilfreds med. - Man kan jo ikke begynde at straffe folk for at tage et bad - man er nødt til at acceptere, at folk har et basisforbrug, ellers bliver det bare en ekstraskat, siger han. Knap så tilfreds var energiordfører Anne-Grethe Holmsgaard med udfaldet. - Hvis man holder et basisforbrug fri af afgifter, vil dem, der sviner med sit forbrug, få lige så meget ud af det som dem, der virkelig arbejder for at nedbringe det, siger Anne-Grethe Holmsgaard. Hun ser hellere, at man kompenserer socialt ved at sende energivejledere ud til lavindkomstgrupper for at hjælpe dem med at skabe et lavt forbrug. Og derudover sætter penge af til at installere energi- og vandsparende toiletter og vandhaner hos dem.