SF vil ændre reform: Lange skoledage har spillet fallit

Flere timer på skoleskemaet har ikke haft den ønskede effekt, konkluderer SF, som vil have minister på banen.

De lange skoledage bør lægges i graven, lyder det fra SF's Jacob Mark. Han mener, at skolereformen med flere timer på skoleskemaet er en del af forklaringen på det faldende niveau i matematik og naturfag i 4. klasse. (Arkivfoto).

De lange skoledage bør lægges i graven, lyder det fra SF's Jacob Mark. Han mener, at skolereformen med flere timer på skoleskemaet er en del af forklaringen på det faldende niveau i matematik og naturfag i 4. klasse. (Arkivfoto).

AARHUS:Det er seks år siden, at den nye folkeskolereform trådte i kraft.

Men reformen har ikke ført til en højere faglighed hos eleverne, og derfor skal den laves om.

Sådan lyder det fra SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, på baggrund af en ny undersøgelse af niveauet i matematik og naturfag i 4. klasse.

- Undersøgelsen viser med al tydelighed, at de lange skoledage er en fiasko, siger han.

Det er den såkaldte Timms-undersøgelse, der tester niveauet i matematik og naturfag blandt elever i 4. klasse verden over.

Danmark er gledet ned på en 24.-plads i matematik sammenlignet med en 15.-plads tilbage i 2016.

Jacob Mark ser det som udtryk for, at de længere skoledage med flere timer på skoleskemaet ikke har hjulpet.

- Det hjælper ikke, at børnene går lang tid i skole, når lærerne samtidig har dårligere forberedelsestid, og når klassekvotienterne samtidig stiger.

- Derfor vil vi anbefale ministeren at indkalde til forhandlinger om at give frihed til at gøre skoledagen kortere.

Ifølge ordføreren skal der færre timer på skoleskemaet, og flere af timerne skal være med to lærere.

SF var selv et af partierne bag reformen, der trådte i kraft i 2014.

Spørgsmål: Har I fortrudt, at I stemte ja til reformen?

- Jeg synes i hvert fald, at de seks år, der er gået, med al tydelighed viser, at de lange skoledage ikke er svaret på de udfordringer, som børn kan have, siger Jacob Mark.

Reformen blev vedtaget i 2013 af den daværende S-R-SF-regering med støtte fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.

De Radikales børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, mener, at man skal holde sig for god til "at ændre skolen på grund af en enkelt undersøgelse".

Men der er plads til forbedringer, siger hun.

- Vi har ledt for lidt på formål og styret for meget på rammerne, og det skal vi sætte skolerne fri fra.

- Og så skal lærerne have mere tid. Det tager tid at forberede og lave god undervisning, og derfor vil vi i De Radikale have en milliard kroner til flere lærere, siger Lotte Rod i en skriftlig kommentar.

Enhedslisten står uden for kredsen af partier bag reformen.

Partiets undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, siger, at han vil kalde børne- og undervisningsministeren i samråd.

- Jeg synes, vi må sige, at nu er tålmodigheden sluppet op, og man må erkende, at reformen er slået fejl, siger han.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, udgav i januar i år en evaluering af reformen.

Her var konklusionen, at der endnu ikke var nogle overordnede tegn på, at reformen har haft en positiv betydning for elevernes faglige resultater.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.