SF vil tillade topløse i svømmehaller

Efter at en gruppe kvinder har krævet adgang for bare bryster i svømmehallerne, vil SF i København tillade topløse kvinder i byens svømmehaller

Det skal være til­ladt for de kø­ben­havn­ske kvin­der at vise bar­men frem i svøm­me­hal­len, me­ner SF.Foto: Scan­pix
EMNER 28. december 2007 05:00

KØBENHAVN: Københavns svømmehaller skal være åbne for topløse kvinder. Det mener SF¿s gruppe på Københavns Rådhus, og de vil stille forslag om, at det bliver tilladt at bade topløs i de københavnske svømmehaller. Det sker, efter at en gruppe unge kvinder midt i december lavede en topløs happening i DGI-byens badevand. SF¿s medlem af kultur- og fritidsudvalget, Frank Hedegaard, siger, at de københavnske kvinder selvfølgelig skal have lov til at være topløse, når de bader. - Det har de københavnske mænd lov til. Så hvorfor skal det være anderledes for kvinderne? Gruppeformand Ninna Thomsen tilføjer, at det er kvindernes eget valg, om de vil bade topløse, og det må omgivelserne acceptere. SF¿erne ser kvindernes aktion som en kritik af, at kvindekroppen overalt og hele tiden betragtes som et sexobjekt. Kvinder bestemmer selv, om de bruger deres krop seksuelt eller ej. Det gør de på stranden. Hvorfor så ikke også i svømmehallen, lyder det fra partiet. De danske kvinders aktion var inspireret af svenske feminister, som begyndte at indtage svømmehallerne med deres bare bryster. Adskillige gange er de blevet smidt ud fra de svenske bassiner, men selv om DGI-byen normalt forlanger kvindebrysterne tildækket, fik de barbrystede danske kvinder lov til at blive, da de aktionerede for retten til at bade topløs. Socialdemokraternes kulturordfører, Simon Strange, har umiddelbart ikke noget imod SF¿s forslag, men han understreger, at det er hans helt personlige mening, og at han ikke har drøftet det med sin gruppe. - Som udgangspunkt mener jeg, at kvinderne selv må bestemme, om de vil bade topløse eller ej. Men vi skal først undersøge, hvad det vil betyde at tillade topløs badning, og om der kan være nogle negative ting ved det. Men grundliggende synes jeg, at folk selv må vælge, siger Simon Strange. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...