Udland

Shabaabs selvmorder baner vej for angreb på militærbase

Den militante gruppe al-Shabaab har taget skylden for angreb på en base, hvor mindst 10 soldater er dræbt.

SOMALIA-AU-AMISOM Foto: Scanpix/Ilyas Hamed

SOMALIA-AU-AMISOM Foto: Scanpix/Ilyas Hamed

Al-Shabaab har mandag angrebet en militærbase i Somalia. Mindst 10 soldater er dræbt i angrebet, oplyser hæren.

- En selvmordsbomber i bil drønede ind på basen, og den blev derefter stormet af Shabaab-krigere. Mindst 10 soldater er dræbt, siger major Ahmed Farah.

En talsmand for den militante gruppe siger, at al-Shabaab står bag angrebet mod basen, der ligger 50 kilometer uden for Somalias hovedstad, Mogadishu.

Talsmanden hævder ifølge nyhedsbureauet Reuters, at 30 soldater er dræbt.

Al-Shabaab opgiver normalt et noget højere drabstal end myndighederne i Somalia.

- Ildkampen fortsatte i flere timer, siger Ahmed Farah. Han fortæller, at mindst 12 medlemmer af al-Shabaab blev dræbt.

Den ekstremistiske gruppe har som mål at vælte den af Vesten støttede regering i Mogadishu. Drømmen er et styre baseret på en streng tolkning af islam.

Regeringen oplyste søndag, at hæren havde angrebet og ødelagt en af den militante gruppes baser. Basen blev brugt som depot for militært udstyr.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst