Shabaabs selvmorder baner vej for angreb på militærbase

Den militante gruppe al-Shabaab har taget skylden for angreb på en base, hvor mindst 10 soldater er dræbt.

Ritzau
SOMALIA-AU-AMISOM Foto: Scanpix/Ilyas Hamed
Udland 11. juli 2016 08:23 - Opdateret 11. juli 2016 09:04
Al-Shabaab har mandag angrebet en militærbase i Somalia, hvor mindst 10 soldater er dræbt, oplyser hæren ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- En selvmordsbomber i bil drønede ind på basen, og den blev derefter stormet af Shabaab-krigere. Mindst 10 soldater er dræbt, siger major Ahmed Farah.

En talsmand for den militante gruppe siger, at al-Shabaab står bag. Han hævder ifølge Reuters, at 30 soldater er dræbt.

Al-Shabaab opgiver normalt et noget højere drabstal end myndighederne i Somalia.

/ritzau/Reuters

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...