Shaka Loveless spiller i Klitmøller lørdag aften

Endnu en populær musiker kommer nu til Klitmøller i weekenden. Det er Shaka Loveless, der pludselig har meldt sin ankomst

Asger Nørkær Nielsen
Shaka Loveless spiller sammen med DJ Peter Pelle lørdag aften i Klitmøller.Arkivfoto: Martin Damgård
Klitmøller 18. september 2015 15:16 - Opdateret 19. september 2015 12:14

KLITMØLLER: De gør, hvad de kan for at lokke folk til fra nær og fjern ude i Klitmøller. Torsdag spillede Saybia i Kassehuset, fredag spiller De Eneste To og nu dukker Shaka Loveless såmænd også op for at spille. Det gør han lørdag aften, hvor han skal optræde sammen med DJ Pelle Peter. Musikprogrammet, der akkompagnerer surfernes World Cup i Cold Hawaii Klitmøller, er arrangeret af det entreprenante par Morten Manaa fra event-firmaet Rowdy og Simon Kvamm fra bandet De Eneste To.

Aftalen er først lige kommet i stand, og billetter sælges kun i døren. Han går på scenen lørdag aften omkring kl. 21.30 i Kassehuset, Klitmøller.

Det er uvist, hvor lang tid, han kommer til at spille.

- Det foregår helt på hans præmisser, siger Rasmus Johnsen fra Cold Hawaii.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...