Shakespeare i BASaren

Teater 12. december 2004 05:00

BRØNDERSLEV: På tirsdag og onsdag spiller Aalborg Teater "Shakespeares samelede værker" i BASaren i Nørregade. Shakespeares samlede værker er noget af en moppedreng: 37 komedier, tragedier og historiske dramaer - foruden en lang række sonetter og anden poesi. Alligevel har Aalborg Teater fået kogt Shakespeares samlede værker ned i en hylende, hæsblæsende og morsom teaterforestilling med blot tre skuespillere i alle rollerne. Christian Giilgud, Carl Blume og Claes Bænkhart - alias Peter Flyvholm, Mogens Rex og Troels Malling Thaarup. De har samlet al symbolik og sprog fra de forskellige forestillinger og spundet det sammen i en finurlig handling med bidder fra Shakespeares stykker - og fået det til at hænge sammen. På Shakespeares tid - 1564-1616 - fandtes der ingen kvindelige skuespillere, så alle kvinderollerne som Julie, Viola og Desdemona blev spillet af unge drenge, hvis stemmer endnu ikke var gået i overgang. Det kom der sikkert megen morskab ud af dengang - og det gør der også, når Aalborg Teater trækker i kvindetøj. Man behøver bestemt ikke at være verdensmester i verdens største dramatiker, for at få glæde af forestillingen - og få et sundt grin. - Det er ikke særligt vanskeligt for os i Brønderslev at opleve Aalborg Teater. Vi ved alle hvor det ligger, mange har måske stået udenfor og drømt sig indenfor - nogle har endda været inde for at se et stykke eller to, og andre har måske haft sæsonkort gennem en længere periode. Men nu har alle mulighed for at opleve teateret her i Brønderslev, fortæller Torben Thomsen fra Brønderslev Amatørscene (BAS). Sammen med Kulturelt Samråd har BAS købt tre forestillinger i BASaren. Tirsdag spilles to forestillinger for skoleklasser, men onsdag er der frit slag for alle. - Her spilles forestillingen om aftenen, og vi forventer at lukke 150 vilde tilskuere ud igen ca. to timer senere. "Shakespeares samlede værker" spilles normalt på Aalborg teaters café scene, derfor prøver vi i BASaren at skabe et miljø, som ligner deres hjemmebane.dving

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...