EMNER

Shakespeare på den originale måde

AALBORG:Det er ikke bare Shakespeare på den fede måde men også på det originale gamle engelsk, når Aalborg University Shakespeare Company blænder op for klassikeren "En skærsommernats drøm". Stykkes spilles fra i morgen samt, 18.-, 21.- og 23. april alle dage klokken 20 på Det Hem'lige Teater. Amatørskuespiller-foreningen har eksisteret i 12 år, og alle medvirkende er studerende primært ved engelsk-studiet. Der er 25-30 medvirkende til årets stykke. - Det er et sjovt og dynamisk stykke, der rører lattermusklerne, lover Kim Bruun Dreyer, der sammen med Brit Jørgensen instruerer. Truppen bliver ikke trætte af Shakespeare-stykkerne, fordi William Shakespeare ganske enkelt har skrevet nogle stykker med eviggyldige temaer, og så har de studerende det sjovt sammen på og bagved scenen.