Shane Morkin fra Hobro stiller igen op i dansktop dyst i tv

Shane fra Hobro gør et nyt forsøg på Dk 4’s konkurrence for dansktopsange. Privatfoto
16. november 2016 08:00

Shane Morkin gør nu et nyt forsøg på tv.

Sangeren, der kommer fra Hobro, deltog i 2015 på Dk 4’s dansktop med sangen Den Gule Enke.

Sangen røg ud inden finalen, men gav anledning til, at Shane kom med i Dybvad på TV Zulu.

Her formåede han via sin insisterende sangtitel - Smæk Mig I Måsen - at forblive et halvt år på top 30 listen over de mest lyttede, downloadede og streamede danskpop numre på danske radiostationer og online medier.

Nu stiller Shane Morkin så igen op i et tv-show på Dk 4 - denne gang med sangen Hej Du Spillemand.

Shanes himmelhund

Her har Shane kastet sig ud i at give sit bud på, hvorfor sangen Himmelhunden er både elsket og hadet af rigtigt mange mennesker.

I denne omgang har Dk 4 valgt at kalde programmet Danskpop Talent, og hele showet har fået et løft, lydmæssigt, visuelt og indholdsmæssigt.

Kanalen læner sig op af melodi grand prix, som vi kender det fra gamle dage, og starter med seks indledende runder, efterfulgt af to semifinaler, og en stor finale i Forum Horsens som sendes live 21. januar 2017.

Her stiller alle finalister op med en helt ny sang, der aldrig før har været publiceret.

Sit finalebidrag - skulle det komme så vidt med indsamlingen af sms-stemmer - har Shane allerede været i studiet for at indspille.

Men først skal han altså overleve den indledende runde, som sendes lørdag 19. november klokken 21.30 på Dk 4.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...