Shelby til alle

Ford viste før sommerferien Shelby GT-H versionen, som var forbeholdt biludlejningsfirmaet Hertz. Meningen var, at man ville genskabe magien omkring Shelby og Hertz, der tidligere har gjort rigtigt mange kunder lykkelige ved tanken om, at have en stor buldrende V8-motor ude foran. Med en 4,6 liters V8 motor med 325 hk var det meningen, at vognen udelukkende skulle kunne lejes gennem Hertz og ikke købes hos forhandlerne. Men interessen for sportsvognen har angiveligt været så stor, at den nu også kommer til salg.