EMNER

Shell lukker oliefelt efter læk

Lagos: En olielækage er skyld i et produktionstop ved en Shell olieplatform ud for Nigerias kyst. Oliefeltet er i stand til frembringe 200.000 tønder per dag. Indtil nu er 40.000 tønder olie løbet ud i havet. - Shell Nigeria Exploration og Production Company kan bekræfte, at det har reageret på en olielækage på dybvandsfeltet Bonga cirka 120 kilometer ud for Nigerias kyst, skriver Shell i en meddelelse. - Tidlige indikationer viser, at mindre end 40.000 tønder olie er lækket sammenlagt, siger en unavngiven talsmand. Shell siger, at lækagen opstod under en olieoverførsel til et tankskib. Nigeria er Afrikas største olieproducent og producerer 2-2,4 millioner tønder olie om dagen. - En rørledning, som forbinder produktions- og tankfartøjet til tankskibet, er blevet identificeret som den sandsynlige kilde og er blevet lukket og tømt for tryk, hvilket standser strømmen af olie, skriver Shell. Mutiu Sunmonu, chef for Shell Nigeria, undskylder for lækagen og siger, at der bliver ryddet op efter ulykken med det samme./ritzau/AFP