SHK-damer på hjemmebane

} HÅNDBOLD: Efter den lidt overraskende sejr i forrige kamp på udebane mod H.R.H. Roslev 74 kan Sortebakken HK i håndbolddamernes serie 1 i dag tage endnu et skridt op ad i tabellen med en sejr i årets første hjemmekamp. Her gæster Nr. Søby IF 2 i eftermiddag Sortebakkehallen, og inden opgøret er Sortebakken HK nummer 4 i rækken med 11 point i 10 kampe. Nr. Søby er derimod tredjesidst med 8 point for kun 9 kampe. Det bliver dermed i eftermiddag en jævnbyrdig og spændende dyst for Sortebakkens damer.