Shopping i Jesu fodspor

Israels og jødernes hovedstad er et stykke Europa i det eksotiske Mellemøsten. Her er fem gode tips for den danske turist

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hvis man skal have en souvenir med hjem fra Jerusalem, er sukhen stedet at finde den.

Har du tænkt på det underlige i, at israelerne er med i det europæiske melodigrandprix? Selv om Israel ligger i Mellemøsten, er det en europæisk enklave på mange måder. Tingene fungerer på vesteuropæisk vis, alle taler engelsk, vejene er i perfekt stand, overalt skyder nybyggeri op, erhvervslivet blomstrer, man færdes trygt selv ved nattetide. Israelerne kender udmærket årsagerne til, at så få mennesker tager på ferie i deres land. Terrorist-billeder fra det sydvestlige Israel (ikke fra Jerusalem!) sidder på nethinden hos os alle. Det får danskerne til at feriere i Paris eller ved Sortehavet i stedet for i Jerusalem. Sagen er bare, at man i det europæiske trafikkaos og natteliv har langt større risiko for at komme til skade eller det, der er værre. Humoren og livsglæden trives i jødernes hovedstad, og den smitter af på os andre. Vi bliver lokket af meget andet end de femstjernede seværdigheder. Tre af Jerusalems største seværdigheder er i øvrigt henholdsvis jødernes, de kristnes og muslimernes mest hellige steder: Grædemuren, Den hellige Gravs Kirke og Klippekuplen. Egentlig er det meget symbolsk. Jerusalem er en hellig stad for alle tre religioner. Vores fire dage i Jerusalem blev delt mellem de store attraktioner og timers slentren i et miljø, som er en unik blanding af Vesten og Østen. Med dagtemperaturer på 20-25 grader er forår og efterår de ideelle årstider at besøge Jerusalem i. Formidabel udsigt Jerusalem har mange hoteller i den øverste ende af kvalitetsskalaen. Mount Zion Hotel på Zionbjerget er et af de mest personlige i byen, og så er værelsespriserne moderate efter Jerusalem-forhold. Hotellet er indrettet i et stort kompleks, som en engelsk-maltesisk ridderorden lod opføre som øjenhospital i 1882. Her blev jøder, kristne og muslimer fra hele Mellemøsten behandlet. Hotellet er nu udbygget til 158 værelser, heraf 15 suiter, og det er vigtigt, at du beder om et værelse ud med hotellets park. Det betyder nemlig, at du også har en storslået udsigt til den gamle bydels antikke mure. Prisen for et ¿Old City view room¿ er $ 210-230. Mount Zion har en skøn lobby (med både udsigt og bar), tyrkisk hamam, massagetilbud, en stor pool og udendørs jacuzzi. Maden i restauranten er ikke noget at skrive hjem om. Derimod er morgenbordsbuffeten (som altid i Israel) overvældende og kan næsten også gøre det ud for frokost. Shopping, hvor Jesu gik I den historiske, gamle bydel er der et utal af basargader, hvor vi naturligvis skulle hen og finde en souvenir fra Den hellige Stad. Det var ikke så let, for den overlæssede smag er ikke lige noget for os skandinaver, og så er udvalget mildest talt overvældende. Men vi fandt noget blådekoreret keramik og en ægte antik olielampe fra romertiden. Garanteret lavet i sidste måned. Tøjbutikker er der en del af, så indkøbsposerne blev suploleret med et par nye shorts og nogle t-shirts. Vi pruttede priserne en tredjedel ned, og den forretning var nok bedst for sælgerne, men vi var godt tilfredse og havde endda sparet en god sjat penge i forhold til danske priser. Ind imellem styrkede vi os på noget mellemøstlig fastfood og utallige glas te i sukhens udskænkningssteder. Det, der gør Jerusalems sukh så fascinerende, er, at man kommer tæt på verdenshistoriske steder som f.eks. Frelserkirken, hvor Jesus blev korsfæstet, begravet og genopstod. Trods trængsel var vi naturligvis inde at se det hellige sted. Vi gik også på en del af Via Dolorosa, også kaldet Smertens eller Korsets Vej, hvor Jesus bar sit kors undervejs til Golgata. Vanskeligt at forestille sig i dag ¿ men vi mærkede historiens vingesus. Dybt nede og højt oppe Under husene og gyderne i Den gamle By ligger Zedekiahs Hule, som er blevet åbent for besøgende. Ifølge legenden var det her, kong Salomon hentede byggestenene til Jerusalems første tempel. Så sent som i det 20. århundrede blev der hugget blokke ud i hulen til brug for opførelsen af klokketårnet over Jaffaporten. Tårnet blev ødelagt i den britiske mandatperiode. Vi nød den kølige oplevelse dybt under jorden. Hulen er 225 meter lang og 9000 kvadratmeter stor, men forekom os langt større. Indgangen kan være lidt svær at finde. Den ligger op ad bymuren mellem Herodesporten og Damaskusporten i Den gamle Bys muslimske kvarter. Fra det underjordiske til det overjordiske. Vi fik et kanon-indtryk af hele det centrale Jerusalem ved at tage en vandretur på selve bymuren. Muren i sig selv er et imponerende bygningsværk, der blev bygget over resterne af en ældre mur for næsten 470 år siden af sultan Suleiman den Prægtige, som dermed lavede en effektiv beskyttelse af Jerusalem. Trods en smule højdeskræk nød vi udsigten til Tempelbjerget og Oliebjerget. Vi prøvede begge bymursvandringer: Den korte tur fra Jaffaporten sydpå til Zionporten og den længere fra Jaffaporten helt om til Løveporten. Husk solhat! Vi kunne selvfølgelig ikke være i Israel uden at beskæftige os med det jødiske folks baggrund, og det førte naturligt til et besøg på Holocaust-museet Yad Vashem. Faktisk er Yad Vashem et center, som både omfatter museum, arkiver, undervisning, forskning og synagoge foruden en smuk park. Det kun to år gamle center gør flittigt brug af multimedia præsentationer, bl.a. er der over 100 videoskærme, som viser gamle film eller nyere interviews, som er lavet specielt til museet for nazisternes aflivning af seks millioner jøder. Udstillingen er lavet kronologisk, og efterhånden som vi kom op i tiden, blev vi mere og mere stille. Noget af det, vi nok aldrig vil glemme, er de rystende fotografier fra dødslejrene og en montre med hundreder af sko, som jøderne måtte afføre sig, inden de blev myrdet og sendt i gasovnene. Nazisterne lod intet af værdi gå til spilde. Det tog os et par timer at gennemgå de mange afdelinger som omfatter over 2500 historiske genstande. Som danskere glædede det os, at Danmarks beskedne indsats under Anden Verdenskrig også havde fået et lille hjørne på museet. Her kunne vi se og læse om de danske jøders vellykkede flugt til Sverige i efteråret 1943. Chef Moshe Basson bød os personligt velkommen i Eucalyptus, hvis menukort er Jerusalems mest karakterfulde, hvilket siger ikke så lidt. Israel er en kulinarisk smeltedigel med alle former for mellemøstligt køkken og påvirket af de snesevis af nationaliteter, som udgør befolkningen i Landet af Mælk og Honning. Den irakiskfødte Moshe Basson laver mad med hjertet og med baggrund i Bibelen og i de lokale krydderurter. Vi valgte at kaste os ud i Eucalyptus¿ stjernenummer ¿Shir Hashirim (Højsangen) Celebration¿ til 240 kr. inkl. vin og limonade. Vi indledte med seks-syv forskellige dips, efterfulgt af tre små supper og en stribe af varme salater. Hovedretterne var kylling efter en 2000 år gammel indisk opskrift, mørt oksekød med auberginer og indbagt lam. Desserten bestod af kage med dadelhonning og figner, ledsaget af urtete i vinkaraffel. Et frugtfad sluttede festen. Figner er Bassons yndlingsfrugt. Som han siger: I fignen kombineres mad, kærlighed og erotik. Sjældent har vi fået et så varieret, velsmagende og mættende måltid. Vi måtte levne halvdelen af portionerne.