Showbiz er O'Connell-tvillingernes skæbne

Skuespiller og performer Jerry O'Connell pacer sine tvillinger til at videreføre familiens showbusiness-arv.

Showbiz er O'Connell-tvillingernes skæbne

Selvom konen Rebecca Romijn er imod det, så pacer skuespiller Jerry O'Connell sine små tvillingepiger til at søge ind i showbusiness-verdenen. Det på trods af, at tvillingerne kun er tre-et-halvt år gamle.

- Jeg prøver at tvinge dem ind i underholdningsindustrien. Min kone er lidt mere: "Lad dem selv finde vej", joker O'Connell på hjemmesiden People.com.

- Jeg ville elske, hvis de kom på Disney Channel, måske med deres eget tvillingeshow. Måske er de nye Olsen-tvillinger, siger han.

Men selvom de små piger for nylig begyndte at fremvise deres sangtalenter, kan de ikke konkurrere med deres fars berømte stemme og passion for Disneys tegnefilm.

- Jeg har set "Den lille havfrue" - jeg lyver ikke - 700 gange. 700 gange. Jeg er en voksen mand, der kan alle sangteksterne, fortæller O'Connell grinende og demonstrerer sin passion ved at synge et par linjer fra filmen.

I øjeblikket varmer O'Connell stemmen op for at afprøve den til den kommende sæson af "Jake and the Never Land Pirates", der kommer næste år på Disney Channel.

- Da muligheden for at lave "Jake and the Never Land Pirates" kom op, blev jeg bare nødt til at gribe den.

- Det er sjovt at lave noget, hvor dine børn kan se det og sige: "Er det far?". Det er en af de største fordele ved at være far og skuespiller, fortæller O'Connell.

/ritzau/