Shows i Arena Nord

Fem nationale og internationale topforestillinger

Så er den elskede Pyrus på vej til Aalborg. Mandag 15. december kl. 19.00 i AKKC.
arkivfoto.

Så er den elskede Pyrus på vej til Aalborg. Mandag 15. december kl. 19.00 i AKKC. arkivfoto.

FREDERIKSHAVN:Arena Nord har nu de to sidste aftaler på plads for fem nationale og internationale show i efterår 2008 og forår 2009. De fem shows indeholder den verdensberømte musical EVITA og showet ”The Rat Pack Live from Las Vegas” der efter tre år i London lander med de legendariske hit fra Frank Sinatra, Sammy ”Junior” og Dean Martin storheds tid. Af Danske shows kan man opleve Zirkus Nemos Galla show 2008, og nu familieforestillingerne TV2’s juleunivers Pyrus Juleshow og musical klassikeren Sound of Music. – Med de programsatte forestillinger er vi overbevist om, at kan vise shows af høj international og national klasse, siger direktør Claus Pedersen Sound of Music Næppe har nogen anden musical opnået samme popularitet som The Sound of Music. Nu kan man opleve den klassiske musical i Arena Nord 17. marts 2009 Det er historien om kaptajn von Trapp, der styrer sit østrigske hjem og sine 7 herlige børn som var de et af hans tidligere skibe! Og det er historien om novicen Maria, der af sit kloster bliver sendt til familien von Trapp for at tage sig af børnene. Maria er godt hjulpet af en moderlig abbedisse, der ved, hvilke følelser og evner Maria har, og hvad der tjener hende bedst. Maria bringer musikken med sig i bagagen og giver familien von Trapp et nyt indhold i tilværelsen. Det overskygges dog af nazismens udbredelse og kaptajnens tunge lod om at skulle føre en af Hitlers flåder. Historien er krydret med gode intriger og de mange, velkendte sange, ligesom kærligheden også vinder sit indpas og vender op og ned på alting! Medvirkende er Trine Gadeberg, Kristian Boland, Flemming Krøll og Tove Hyldgaard. Dertil kommer 27 skuespillere, sangere og dansere og et 14 mand stort orkester. TV 2 Pyrus Juleshow TV 2 præsenterer for første gang nogensinde i provinsen Pyrus julesjov for hele familien. TV2s julekalender univers med de kendte figurer Pyrus, Kandis og Gyldengrød der om nogen er elsket af børn og barnlige sjæle i hele Danmark. Nisserne fra Rigsarkivet træder nu op på de skrå brædder i Arena Nord for at underholde hele familien og de vil helt sikkert sørge for, at alle kommer i julestemning 2. december 2008 Martin Miehe-Renard har skrevet og instrueret forestillingen, hvor de populære sange selvfølgelig indgår. Billetterne til EVITA og The Rat Pack Live from Las Vegas er sat til salg på Frederikshavnerbilletten.dk. Billetter til TV2’s Pyrus Juleshow og Sound of Music sættes til salg i august.