Sibiriens ATHEN eller Oxford

Rusland 1. marts 2009 05:00

Tomsk er efter russisk standard en forholdsvis beskeden by med en halv million indbyggere. Af dem er omkring 100.000 studerende, fordelt på en lang række universiteter. Seks statslige universiteter, blandt dem Tomsk Polytekniske Universitet, er suppleret af flere private - og fire af de seks statslige ligger på samme hovedstrøg. De mange universiteter har givet byen kælenavnene Sibiriens Oxford og Sibiriens Athen. Byen blev grundlagt i 1604 af zar Boris Godunov ved floden Tom. Den var i lange perioder den centrale by i Ruslands erobring af Sibirien, men da Den Transsibiriske Jernbane kort før år 1900 blev lagt 50 kilometer længere sydpå, overtog Novosibirsk rollen. Der går dog en sidegren fra Den Transsibiriske til Tomsk. Kilde: Wikipedia.or m. fl.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...