Sibirisk smørproduktion er også historien om lurmærket

Andelsmejeriet i Jalutorovsk-distriktet, begyndelsen af 1900-tallet. Foto fra bogen

Andelsmejeriet i Jalutorovsk-distriktet, begyndelsen af 1900-tallet. Foto fra bogen

BØGER Inge Marie Larsen: ¿Da smør var guld. Sibirisk smørproduktion og -eksport 1895 - 1905¿ # # # # # ¤ Sibirisk smørproduktion og -eksport 1895 - 1905. Det lyder som en vits af den slags, man gaber over. Det er undertitlen på denne bog ¿Da smør var guld¿, som Inge Marie Larsen har skrevet og Aarhus Universitetsforlag udgivet i en serie betitlet ¿Beringiana¿. Denne skriftserie redigeres af historikeren Peter Ulff Møller ved Aarhus Universitet, og navnet ¿Beringiana¿ refererer til vores verdensberømte Vitus Bering, horsensdrengen der drog på opdagelse nord om Sibirien og bl.a. fik Beringsstrædet opkaldt efter sig. Nu har han også fået en skriftserie, der publicerer forskning med emner som dansk-russiske forbindelser, russisk historie og kultur i 1700-tallet, generelt med tilknytning til Vitus Berings person, tid eller rum. Her matcher Inge Marie Larsens ph.d.-afhandling perfekt, og den viser sig at være langt mere interessant, end undertitlen antyder. Naturligvis er den detaljerig, som en ph.d. skal være - f.eks. teknikaliteter som smørkvaliteter og deres relation til foder-ditto, men den fortæller strålende om andelstankens organisering og udbredelse. Forfatterens interesse - og dermed vores - er nu nok primært vakt derved, at flere danske handelsvirksomheder var engageret i smøreksporten fra Sibirien (og Finland) til England. Firmaer med navne som Holbek, Jacoby, Noack og Plum og ikke mindst E.F. Esmann havde travlt ved de nyanlagte jernbaner i et omfang, der i 1901 gjorde Sibirien til den tredjestørste eksportør af smør til England, kun overgået af Danmark og Australien. Hjemmemarkedet i Sibirien var knap nok eksisterende, produktionen måtte nødvendigvis eksporteres. Tilsyneladende en verdensomspændende trend dengang i 1890¿erne. Hvor store kapitalinteresser står på spil, er der optræk til ballade. Russiske og engelske firmaer anklagede danske for at mærke sibirisk smør ¿sibirisk¿, hvis det var af dårlig kvalitet, ¿dansk¿ eller ¿finsk¿, hvis det var god kvalitet. Der var en hel del om snakken, og danske myndigheder indså det uholdbare heri og stoppede med indførelsen af det nu veletablerede Lurmærke al fikumdik. Med til historien hører også, at direktøren i ¿E.F. Esmann¿ senere blev med- og eneindehaver. Han hed H. Hjerl-Hansen, og det var ham, der etablerede frilandsmuseet Hjerl Hede. Han var en af de store finansfyrster fra århundredskiftet til hen over første verdenskrig og fik en meget kortvarig politisk karriere som finansminister i Otto Liebes regering i 1920 - det der med påskekrisen and all that jazz. En lækker silkeblød indbinding og smukt layout gør det til en læseoplevelse. Sibirisk smør 1895 - 1905 ... Per Pilekjær kultur@nordjyske.dk { Inge Marie Larsen: ¿Da smør var guld. Sibirisk smørproduktion og -eksport 1895 - 1905¿ Bind 4 i skriftserien Beringiana 418 sider, ill., 398 kr. Aarhus Universitetsforlag