SiD-modstand under pres

SiD står efterhånden så alene med modstanden mod privattegnet ledighedsforsikring, at forbundet kan blive presset til at ændre standpunkt, vurderer arbejdsmarkedsforsker, lektor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

- Det er en klassisk fordelingspolitisk konflikt, hvor der er begyndt at komme sprækker i solidariteten. Og hvis SiD står alene tilbage om den klassiske solidariske model, får de et krav fra medlemmerne om at rykke sig, siger han. Dansk Magisterforening stillede sig fredag op i rækken af fagforbund, der vil tilbyde sine medlemmer privat forsikring mod ledighed som supplement til dagpengene. Og de er blot et af flere forbund på det akademiske område, der tilbyder forsikringerne, ligesom også HK er gået igang med at tilbyde dem og Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) er positive. Den kristelige fagbevægelse tilbyder også tillægsforsikringer, og A-kassen for Selvstændigt Erhvervsdrivende (ASE) starter til marts. Overfor står SiD, der er en af ordningens skarpeste kritikere. SiD har mange lavtlønnede medlemmer, kontraktansatte og andre, der ikke kan få gavn af en forsikring. Forretningsfører for SiD's a-kasse Morten Kaspersen vurderer, at over halvdelen af a-kassens 300.000 medlemmer reelt ikke kan forsikre sig. Samtidig har SiD også en stor gruppe højtlønnede medlemmer, der kan have gavn af forsikringerne. Morten Kaspersen mener, at forsikringerne udhuler solidariteten og gør det nærmest umuligt for fagbevægelsen at forhandle med politikerne om bedre dagpengevilkår. Alligevel erkender han, at SiD kan blive presset til at vende i spørgsmålet. - SiD's principielle synspunkt har ikke ændret sig. Men vi følger udviklingen løbende, og hvis medlemmerne begynder at søge væk, så vil vi også tilbyde det - selvom jeg tror, at det vil være meget dyrt at lave en ordning, der dækker alle vores medlemmer, siger han. Flere forsikringsselskaber tilbyder ledighedsforsikringerne, blandt andet TopDanmark, Alka og GE Forsikring. Men de ligner hinanden i indholdet, og går ud på, at minimere gabet mellem den almindelige løn og så den maksimale dagpengesats på omkring 13.500 kroner. Det koster typisk 400 kroner om måneden, at sikre sig 10.000 ekstra kroner om måneden ved ledighed. Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet vurderer, at det var beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) fejlslagne forsøg på en dagpengereform i efteråret, der for alvor satte skub i de private forsikringer. - Det blev udstillet, at de højtlønnede har en meget lav dækning kun med dagpengene. Og samtidig blev det visualiseret, at ledighed rammer alle - også højtlønnede, siger han. Samtidig er der ikke udsigt til, at dagpengesatserne bliver forhøjet. - Mange højtlønnede indså, at der skal ekstra kompensation til, og det kan fagbevægelsen ikke bare kigge passivt på. Og dagpengene bliver ikke hævet, så politikerne på Christiansborg sidder bare og venter på, at a-kasserne gør noget selv. Efterhånden, som forsikringerne vinder indpas, vil der stå en gruppe tilbage på arbejdsmarkedet, som det vil være meget dyrt at forsikre - eksempelvis visse håndværkere og kontraktansatte. - Det vil så være op til fagforbundene at finde en løsning på det. Der skal en eller anden form for omfordeling til, ellers har de ikke råd, siger Flemming Ibsen. /ritzau/