SiD-svindel har vendt op og ned på Ole Iversens liv

Af Linda HansenRitzau KØBENHAVN: Der står Jenny og Ole Iversen på det diskrete navneskilt af træ. Husnummeret er endnu ikke sat op, men det kan også være det samme, for Jenny og Ole har sat huset til salg. Og det er anden gang inden for kort tid, at parret må sælge deres hjem. For et år siden flyttede de fra et endnu større hus i samme kommune til deres nuværende bopæl. Det har nemlig sin pris at være involveret i en af de største bedragerisager nogensinde i dansk fagbevægelse, hvor SiD blev bedraget for 1,2 millioner kroner over en årrække. Parret håber på, at salget giver dem råd til et billigt hus på landet, for selv om deres nuværende adresse ikke er en af landets dyreste, så koster huset på Rødovrevej alligevel for meget for familien på to voksne, tre børn og to hunde. Mange vil sikkert undre sig over, at Ole Iversen ikke har råd til at bo i rødstensvillaen på godt 100 kvadratmeter i Rødovre. Det skyldes, at han er tiltalt for i fællesskab med tidligere formand for SiD's Industrigruppe, nu afdøde Willy Strube, at have bedraget SiD's kasse for 828.000 kroner, mens Willy Strube alene bedrog for de resterende penge. - Men jeg fik aldrig selv en krone ud af det. Det var alene i Willy Strubes lommer, der kom penge, siger Ole Iversen. Om han taler sandhed eller ej vil aldrig blive afklaret. For selv om sagen behandles af Københavns Byret på fredag, vil Ole Iversens partner ikke være til stede i retten for at afgive sin forklaring. Willy Strube valgte nemlig at tage sit eget liv, kort efter at bedragerierne med de mange penge blev afsløret. For Ole Iversens vedkommende bliver retssagen et tilbageblik på et årti, der var fyldt med ydmygelser, snyd og løgne samt et økonomisk bedrag i en størrelsesorden, der rystede både SiD's ledelse og forbundets medlemmer i deres grundvold. - Når jeg ser tilbage på årene med Willy Strube, så tænker jeg: Hvorfor var du egentlig så blåøjet hele vejen igennem? Jeg havde et godt job, et stort hus og manglede aldrig penge, før jeg mødte ham, siger Ole Iversen. Hans øjne ser rundt i stuen, hvor møblerne ligesom synes lidt for store. Både det gule sofaarrangement af læder, det runde spisebord med stolene og de spraglede, abstrakte billeder på væggene. Og egentlig er det hele også indkøbt til villaen på 240 m2, der blev fraflyttet for et år siden. Den blev sat til salg, fordi Ole Iversens indtægt pludselig forsvandt. Da SiD blev klar over makkerparrets økonomiske transaktioner med forbundets penge, kappede forbundet øjeblikkeligt alle bånd til Ole Iversens daværende firma I-service, der stort set kun tjente penge via samarbejdet med SiD. Dermed mistede firmaet I-service med eneejer og eneste ansatte Ole Iversen på et splitsekund sin årlige omsætning på 2.750.000 kroner, og det store hus i Rødovre blev for dyrt at bo i. Fredagens retssag vil koncentrere sig om de 828.000 kroner, som Ole Iversen er tiltalt for at have bedraget for. Bedragerierne skete ved, at I-service udstedte fakturaer til SiD, hvorefter Willy Strube underskrev og dermed godkendte fakturarerne. I nogle tilfælde blev der betalt overpris for varen, hvorefter Strube fik udbetalt differencen af Iversen. I andre tilfælde stak Strube alle pengene i egen lomme, idet der slet ikke blev leveret nogle varer. I andre tilfælde igen blev der leveret varer direkte til Strubes privatadresse, mens pengene til regningen kom fra SiD's pengekasse. Den 42-årige Iversen talte tit med Strube om fakturaerne, men alligevel blev der aldrig sat en stopper for bedragerierne. - Bedragerierne blev dagligdag. Når Willy og jeg talte om det ulovlige i det vi gjorde, så sagde Willy altid: Det gør ikke noget, der er penge nok i kassen til det. Derfor så jeg lidt på tingene i "firmasammenhæng". Willy Strube var min chef, og han måtte jo have ret til at bestemme, hvad pengene skulle bruges til, siger Iversen. Det hele startede ifølge Iversen ganske i det små før han blev selvstændig og vandt en stor licitation for SiD i 1997. Derfra eskalerede svindlen, og den fortsatte efter Ole Iversen blev selvstændig, og han til sidst endte med stort set at have SiD som eneste kunde. Bedragerierne blev blandt andet udført ved at Strube ringede til Iversen og sagde: Så er det nu, vi skal ud og handle. Og de to handlede både dagligvarer som tøj, mælk og bøffer alene til Strubes private husholdning. Men Strube havde også andre opgaver til Iversen end de rene indkøbsture. - Det kunne være en computer, der skulle sættes til, et blomsterbed, der skulle anlægges eller også skulle jeg spise aftensmad sammen med ham, siger Ole Iversen. Gennem hele forløbet leverede I-service også helt "almindelige" ydelser til SiD, blandt andet bånd til ordblinde, et ugentligt radioprogram, cd-indspilninger i forbindelse med jubilæer m.m., indkøb af audioudstyr, mobiltelefoner og kontorartikler. Men bedragerierne fyldte mere og mere, og Ole Iversen var ved at gå ned psykisk flere gange, alligevel fortsatte den onde cirkel. - Jo længere vi kom i forløbet, og jo mere jeg forsøgte at komme ud af det hele, jo mere truende blev Willy Strube over for mig. Han truede mig eksempelvis med, at ville "blackliste" mig i hele branchen, hvis ikke jeg gjorde, som han ønskede, siger Iversen, der understreger, at han troede på ordene fra Strube: - Han kunne faktisk være meget ubehagelig overfor de personer, som han af en eller anden grund ikke kunne lide, det var han kendt for. Så jeg tvivlede ikke et øjeblik på, at han ville gøre alvor af sine trusler, siger Ole Iversen. I efteråret 2001 faldt korthuset sammen. TV-Avisen afslørede bedragerierne, og i marts sidste år lå det klart, at svindlen løb op i sammenlagt 1,2 millioner kroner, og at Iversen og Strube var de eneste involverede i bedragerierne. På grund af afsløringen valgte Willy Strube at tage sit eget liv, hvilket kom som et chok for Ole Iversen. De havde nemlig set en del til hinanden gennem mange år, eksempelvis var Iversen-parret med til Strubes bryllup. Senere indså Iversen, at dødsfaldet samtidig ville få indflydelse på afslutningen af sagen. - Det hele blev egentlig sværere for mig i det øjeblik. Nu var der kun mig tilbage. Og efter Strubes selvmord var jeg sikker på, at ingen ville tro på mig længere, alle ville mene, at jeg forsøgte at tørre det hele af på Willy Strube, siger Iversen. Om hans spådom går i opfyldelse vil måske vise sig, når retten afsiger dom i sagen. Én ting er dog sikkert i den forbindelse, Ole Iversen ser frem til retssagen fredag. - For mig er det en lettelse, at det hele snart er overstået. Og min kone og jeg har besluttet os for, at vi skal videre i livet. Vi vil klare os. Derfor ser jeg også frem til, at vi får et hus på landet og kommer lidt væk fra det hele, siger Ole Iversen. Helt væk kommer han dog ikke. Arbejdet med at renovere brandslukningsudstyr for Falck Teknik i Skovlunde beholder han, selvom familien søger hus på Sydsjælland. /ritzau/