Tornby

Sidste arbejdsdag efter 44 år

Medalje til Gudrun Sommer

Tandlæge Niels Bach havde sørget for, at klinikassistent Gudrun Sommer modtog Den kongelige belønningsmedalje efter 44 år i firmaet. Foto: Kurt Bering

Tandlæge Niels Bach havde sørget for, at klinikassistent Gudrun Sommer modtog Den kongelige belønningsmedalje efter 44 år i firmaet. Foto: Kurt Bering

HJØRRING:Efter 44 år som klinikassistent hos firmaet Tandlæge Niels Bach havde 60-årige Gudrun Sommer i går sidste arbejdsdag. I den anledning modtog hun Den kongelige belønningsmedalje. Gudrun Sommer har siden april 1979 været receptionist og har taget imod patienter i klinikken, som ligger Østergade 5. De mange patienter må nu til at vænne sig til et nyt ansigt bag skranken. De sidste ti dage før sidste arbejdsdag har Gudrun Sommer afspadseret, og i går kom hun slet ikke i arbejdskitlen. - Jeg må indrømme, at det var lidt svært at komme herop i morges. Det var som om jeg havde sagt farvel allerede. Men jeg nød friheden den første morgen, hvor vækkeuret ikke ringede, fortæller Gudrun Sommer. Hun glæder sig nu til at nyde pensionistårene sammen med sin mand, Per, som allerede for nogle år siden er stoppet med sit arbejde. Hun fortsætter dog med at undervise i gymnastik. Gudrun Sommer har i 25 år ledt et damehold i Tornby, ligesom hun selv er aktiv på en række andre hold. Gymnastikken har bragt hende meget ud i verden - senest til Berlin og Gran Canaria. Derudover har hun rejst meget med gemalen - blandt andet sidste efterår tilMexico og Cuba. Og den nye pensionisttilværelse skal nok fyldes med flere rejser.