Bryggerier

Sidste bajer fra Løkken Bryghus

Et underskud i 2010 på 1,7 millioner kroner, endte med at knække nakken på mikrobryggetriet i badebyen.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Et underskud i 2010 på 1,7 millioner kroner, endte med at knække nakken på mikrobryggetriet i Jammerbugten. Arkivfoto

Efter mange måneders krise og stilstand i produktionen er det nu definitivt slut med Løkken Bryghus ApS. Selskabet er erklæret konkurs, efter at det i alle sine fem leveår har kørt med underskud. 2010 endte således med et minus på 1,7 millioner kroner, efter at der samme år kun blev solgt øl for 1,2 millioner kroner. De godt 600 anpartshavere, der har investeret i anparter fra 2000 til 200.000 kroner, har måttet se egenkapitalen skrumpe ind fra 3,2 millioner kroner i 2006 til 408.000 kroner i 2010. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra bryghusets nu tidligere direktør Bo Kristensen. Men for nylig forklarede han i NORDJYSKE, at grunden til nedturen var krisen, der fra 2008 satte en brat stopper for forbrugsfesten og dermed salget af de relativt dyre Løkken-øl, netop som bryghuset havde investeret i en større produktionsudvidelse. Selskabets bestyrelsesformand, advokat Erik Bo Sørensen, Hjørring, ønsker ikke at udtale sig om konkursen.