Aalborg Håndbold

Sidste dans på Sydfyn: Holst vil slutte med medaljer

Aalborg i afgørende bronzekamp

Andreas Holst er klar til at slutte sæsonen på sin gamle hjemmebane. Arkivfoto: Lars Pauli

Andreas Holst er klar til at slutte sæsonen på sin gamle hjemmebane. Arkivfoto: Lars Pauli

HÅNDBOLD:Sæsonen slutter torsdag aften for Aalborg Håndbold, når holdet spiller den tredje og afgørende bronzekamp på udebane mod GOG.

Efter en sejr til hvert mandskab i de første to kampe, skal det hele afgøres på Sydfyn.

- VI skal gerne komme bedre fra start, end vi har gjort i de første to kampe, og så skal vi ellers bare ud og give den så meget gas, som vi kan. Det er sidst på sæsonen, og vi har spillet næsten 60 kampe, så alle døjer nok med en lille smule, men det har været utroligt sjovt, og jeg vil meget gerne slutte af med at stå og modtage en medalje på min gamle hjemmebane, siger Andreas Holst, der skiftede til Aalborg Håndbold inden denne sæson fra netop GOG.

Her har han brugt den første sæson i Aalborg på at bygge kroppen igen efter en lang pause med en knæskade, der holdet ham ude en stor del af tiden i GOG.- Frem for alt er jeg glad for, at kroppen har holdt fint sammen. Igen, så døjer alle med et eller andet på det her tidspunkt efter så mange kampe. Men for mig gælder det om at blive ved med at bygge på og blive ved med at udvikle mig som spiller. Og det håber jeg at kunne fortsætte med i næste sæson, siger han.

Aalborg må undvære Arnar Atlason og Buster Juul, der er ude med skader. Fredag siger Aalborg Håndbold tak for denne sæson ved et åbent arrangement i Jutlander Bank Arena.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst