Sidste fase i gang
FC Hjørring indleder i dag den sidste del af nedrykningskamp

Calum Butcher må undværes for FC Hjørring, der har flere mandskabsproblemer. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen
HJØRRING:Sidste fase af FC Hjørrings overlevelseskamp i landets næstbedste fodboldrække er i fuld gang. Og cheftræner Henrik Lehm har grund til en smule bekymring inden dagens udekamp mod Brønshøj. Han risikerer at må rokere rundt på flere pladser i defensiven. Midterforsvareren Calum Butcher er ude med en skade, og Mark Westergaard, der også er blevet brugt i det centrale forsvar, har karantæne. Derudover er der spørgsmålstegn ved venstre backen Christian Christiansen, der døjer med en lyskeskade, og den rutinerede målmand Karim Zaza der har pådraget sig et hold i ryggen. Begge spillere skal testes inden kampen. - Vi er hårdt ramt, og derfor har vi også hele truppen i spil, siger cheftræner Henrik Lehm, som ligegyldigt hvilke spillere der står til rådighed har et klart mål med turen til København.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.