England

Sidste håb om VM-medalje væk

KUALA LUMPUR: Det sidste danske medaljehåb ved VM i bowling i Malaysia forsvandt, da de danske kvinder i hold-disciplinen måtte se sig henvist til en femteplads. Og samtidig fik nordjyske Mai Ginge Jensen ikke scoret tilstrækkeligt individuelt til at få sig kæmpet op i top-16 og adgang til Masters-finalen i All Event-konkurrencen. Malaysias kvinder vandt holdkonkurrencen med 6208 point foran Sverige med 6111 point og Colombia med 6066 point. Danskerne scorede 5996 point og var således 70 kegler fra en medaljeplacering. Hjørring-pigen Mai Ginge Jensen sluttede med totalen 4785 point, eller et snit på 199,38 pr. serie turneringen igennem, og det placerede hende på en 22.-plads som bedste danske spiller. Men kun de 16 bedste fortsætter nu til Masters-finalen, og dermed er alle danske spillere i turneringen færdig. Zara Glover, England, guldvinder i såvel single som double, og sølvvinder i trio, fører i All Event-konkurrencen med 5286 point eller 220,25 point i gennemsnit pr. serie. Diandra Hyman, USA, med 5219 og Liza Clutario, Philippinerne med 5083 point er nærmest efter englænderen. mingo