Sidste kamp inden jul

HÅNDBOLD:I sin sidste hjemmekamp inden julepausen tager Aars HK's bedste håndboldherrer i 3. division imod Nr. Søby. I Idrætscenter Østermarken kan Aars søndag eftermiddag med en sejr for alvor blande sig i toppen af rækken. Således vil holdet komme op på 12 point og være lige i hælene på rækkens absolutte tophold. Med fordel af hjemmebane vil alt andet end en sejr til Aars være en kæmpe overraskelse. Inden opgøret er Nr. Søby sidst med blot et point i otte kampe. Samtidig er Aars godt kørende på hjemmebane og selvtilliden må have fået et vældig løft efter sæsonens første sejr på udebane forrige lørdag mod Nøvling