Sidste kørestævne

Det er sidste chance, hvis man vil se de kyndige kuske styre vogn og heste i fuld firspring. Vendsyssel Køreforening afholder sidste kørestævne i år søndag.

Mona Andersen er klar til kørestævnet. Foto: Leif Back

Mona Andersen er klar til kørestævnet. Foto: Leif Back

Efteråret står for døren og Vendsyssel Køreforening danner på søndag ramme om det sidste kørestævne i år i kørsel med hest og vogn. Der deltager en skøn blanding af store og små heste. Lige fra de store oldenborg heste til de helt små shetlænder ponyer. Kuskene er også aldersmæssigt bredt repræsenteret. Fuld fart over feltet Starten går klokken 9, hvor den første ekvipage kører ind på dressurbanen. Derefter kører de direkte over på toppebanen. - Når disse to discipliner er klaret, går startskuddet til den konditionskrævende maraton rute på godt syv kilometer, hvor der er indlagt fire krævende forhindringer, der skal køres igennem på hurtigst mulig tid, fortæller Mette Nørgaard fra Vendsyssel Køreforening. Altid noget at se på - Der er altid noget at se på til et kørestævne - og det er for alle aldre. Flotte heste og forskellige vogne, og forskellige måder at bruge hestene på, lover Mette Nørgaard. Lørdag er der, i forbindelse med klubstævnet, træningssamling på Holtegaard, V. Hassingvej 39, Dronninglund. Her træner en del af kuskene inden det går løs søndag.