Hadsund

Sidste mand lukker og slukker

Nu er der kun oprydning tilbage på Hornbech Marmeladefabrik

For fabrikschef Carsten Rasmussen sluttede en af livets cirkler i denne uge. Scandic Food, i daglig tale på Hadsund-egnen kaldet Hornbech Marmeladefabrik, aftappede sin sidste flaske frugtvin, og dermed er al produktion på Ringvejen 2B ophørt. Nu resterer kun oprydningen, som er lagt i hænderne på syv-otte medarbejdere, og for Carsten Rasmussen rummer det tal en lidt symbolsk værdi. - Det var lige nøjagtig så mange ansatte der var, da jeg blev ansat for 24 år siden, bemærker han. Fabrikschefen og for den sags skyld alle andre på virksomheden er stadig tydeligt præget af situationen, selvom datoen for lukningen har været kendt siden november. - Det værste var vel egentlig, da det sidste glas marmelade kørte af båndet i sidste uge. Det var dér, man for alvor følte, at nu var det slut, siger produktionsplanlægger Aase Nielsen. - Hun husker tydeligt den onsdag i november, da personalet blev kaldt ind i kantinen og blev orienteret om ledelsens plan om at lukke virksomheden. - Da jeg kom tilbage til min plads, gik jeg direkte ind på jobnet.dk, men det var en noget nedslående oplevelse. Der var ingen stillinger, og siden har der kun været ganske få. Jeg har søgt andre kontorjob og har vel alt i alt sendt 25 ansøgninger af sted. Jeg har været til en enkelt samtale, men jeg blev overhalet af en med brancheerfaring, fortæller Aase Nielsen. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende, lørdag

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste