Sidste runde for Lærkevej

I efteråret 2010 stoppet "Lærkevej" som fast torsdagsunderholdning på TV 2. Og tv-serien stoppede ganske pludseligt. Der var flere bolde i luften, som ikke blev grebet. Det sluttede lidt pludseligt. Men fra TV 2's side kunne forfatteren Mette Heeno og instruktøren Mogens Hagedorn ikke rigtigt få klar besked om, hvorvidt tv-kanalen i Odense var klar til endnu en sæson. De fik et henholdende svar. Og da de havde ventet længe nok, gik de i gang med filmen. - Det var jo en lidt uafsluttet historie, og der var nogle karakterer, som vi gerne ville kaste ud i nogle endnu større eventyr, siger Mette Heeno som begrundelse for filmen, der har premiere i dag. Sjovere, vildere, frækkere - Der er for eksempel Torben og Elisabeth, der starter en romance i sidste afsnit. Den ville vi gerne køre videre og se, hvordan det kommer til at foregå. Hvordan er de to som et par, spørger Mette Heeno. Hun har skrevet manuskript til både filmen og tv-serien. - Men en film, kan man gå længere ud i det mere ekstreme. Man kan lave det lidt vildere, lidt sjovere, lidt frækkere og mere farlig. Når man sender noget på TV 2 klokken otte er der enormt mange hensyn, man skal tage. Man må ikke støde nogen. Der er stadig børn, der ser det og sådan noget. Så på film kan man lade universet åbne sig helt op, siger Mogens Hagedorn, filmens instruktør. Og Mette Heeno uddyber: - I serien udvikler karaktererne sig meget langsomt. Men man kan kaste dem ud i alle mulige eventyr, hvor filmen kun har én hovedhistorie med en start, midte og slutning, siger Mette Heeno og bliver afbrudt af Mogens Hagedorn: Mere koncentration - Når man laver tv-serie har man frygteligt travlt, og man laver en masse scener samtidig. Det vil sige, at man laver alle de scener, der skal laves i køkkenet på en gang til fem eller seks afsnit. Man springer hele tiden rundt mellem historier og afsnit. Når man laver film er der mere koncentration om den samme historie. Der er bedre tid til at arbejde med skuespil og kamera og få nogle punch-lines til at fungere, hvis de ikke virker første gang, siger han og fortsætter: - Der er også den fordel ved filmen, at folk kender universet, og vi skal ikke bruge tid på at præsentere, som man skal normalt i en film. Her kan vi gå i gang med det samme. Stort set alle, der ser denne film, kender personerne. - Og så er der er nogle sexscener, som er mere eksplicitte i filmen her i forhold til hvis det havde været tv. På tv havde skuespillerne nok også have fået et lagen hen over kroppene. Her har det mere været: Ahh! For Helvede: vi behøver ikke være så pæne, siger Morten Hagedorn. I tænkeboks - Denne film er Elisabeths historie. Hun kommer ud for noget, som kun sker for hende, men som spreder sig som ringe i vandet til alle de andre: Hun bliver syg, og så skal de andre ind for at redde hendes liv. I tv-serien er alle dem, der kommer til skade, folk uden for. Karakterne på Lærkevej er de skyldige i, at andre kommer til skade. Altså dem uden for, som ikke er faste personer i serien. Nu har vi taget den tilskadekomne ind på Lærkevej, siger forfatter Mette Heeno. - Og jeg er ulidelig at være sammen med, når jeg skriver, for jeg sidder helt selvsmagende og griner. Men karakterne fodrer mig også med pointer, fordi jeg kender dem så godt. Det kommer næsten af sig selv, siger hun. Og nu da filmen er færdig, er hun allerede begyndt at savne karaktererne, for de har været sjove at skrive til. Med premieren i dag kunne Mette Heeno og Mogens Hagedorn så gå hver til sit. Men de er ikke færdige med hinanden. De mumler sammen lige nu om nye idéer til filmprojekter. Men det er så nyt, at de kun mumler. De vil ikke sige noget højt. De er i tænkeboks