Skagen

Sidste skoledag gav uro

Gemytterne måtte dæmpes både i Skagen og i Frederikshavn

Fredag eftermiddag var der sidste skoledag, og i Skagen og Frederikshavn måtte politiet rykke ud for at dæmpe festen. Ved Sygehusskoven i Skagen var fem unge mænd indblandet i slagsmål, og en af kamphanerne måtte køres til lægevagten. I Frederikshavn var der også sidste skoledag, og en gruppe unge morede sig fredag eftermiddag med at stille tomme ølflasker oven på bilerne på parkeringspladsen ved Midtpunkt. Da politiet kom, var de unge forduftet.