Sidste stik, igen

film "Confidence" Fire stjerner for den gode, gennemarbejdede præstation men uden de store overraskelser. Faktisk trækker det lidt ned her, at så meget er så tæskekendt i forvejen fra hundreder af film om samme emne: "The Sting", bedraget, det charmerende svindelnummer. Confidence betyder tilllid, tiltro, fortrolighed og har givet navn til det ikke ret sympatiske begreb, the conman, bedrageren. Manden, der vinder din tillid og bruger den til at flå dig til sidste øre. Flink fyr. Problemet løses næsten altid ved, at den charmerende bandit, som jo er vor helt, kun lader det gå ud over enten gangstere eller upersonlige ting som forsikring eller pengeinstitutter eller multinationale giganter. Og hvis han oven i købet har noget at hævne giver det jo en ekstra ret til at bryde loven, siger den mærkelige moralkodeks i den aftale, filmen har med deres publikum. Dustin Hoffman er det helt store formildende element i denne film. Han laver en forrygende ond og farlig gangsterkonge, The King, lille, nusset og neurotisk, men absolut hersker i voldens og ondskabens rige. Ham er vore helte oppe imod i deres udøvelse af det kunstfærdige levebrød: At narre store penge fra folk, der kan undvære dem. Det løber elegant og underholdende over lærredet, gode skuespillere som Edvard Burns, Andy Garcia og Rachel Weisz er med til at løfte og bære, lys, lyd, musik og kamerabrugen er tro mod genren, så alt synes at være okay. Men - og her går det galt - for meget okay. Vi kommer til at savne originalitet i historien og dermed spænding. Vi kender slutningen, fordi vi kender genren, vi ved bare ikke hvordan filmen kommer derhen. Lidt for lidt at byde på ud over den lette underholdning. Lars Borberglars.borberg@nordjyske.dk "Confidence". USA 2003. Instruktør: James Foley En time, 38 minutter. Till. o. 15 år. Danmarkspremiere