EMNER

Siegs er altid spændende

Spændende er det altid, når årets kataloger over Nordens mønter bliver frigivet. Er der nye områder med? Er hidtil ukendte mønter dukket op i kataloget? Hvordan ligger prislejet? Hvilke mønter er steget, uændrede eller måske faldet i pris? Det sidste er dog sjældent, men det er ikke så mange år siden, danske guldmønter fra kong Frederik 6. og kong Christian 8. havde nået et urimeligt højt niveau, og katalogprisen var faldet. Det er dog noget, som sker uhyre sjældent, da det kan skabe mange problemer for mønthandlerne, og så kræver det mod og mandshjerte af en katalogudgiver, at gøre det. Baggrunden for katalogets priser er den prisdannelse, som har fundet sted hos handlerne, men væsentligst er det auktioner i Norden og til en vis grad også på større auktioner i det øvrige Europa, som får forfatterne af møntkatalogerne til at fastsætte priserne. Det er selvfølgelig også tilfældet med disse kataloger, og forordet har en orientering om, hvad der er sket ved det forgangne års møntauktioner. Går man ind og ser på bevægelserne i prisdannelserne, må jeg sige, at der er ikke sket nævneværdige ting i de fleste nordiske lande, bortset fra at nye udgivelser selvfølgelig er medtaget. Ser man på Danmark, som nok har den største interesse for de fleste danske numismatikere, så er bevægelserne hovedsagelig sket, som det har været tilfældet gennem de seneste år, for de mest efterspurgte mønter fra 1600- og 1700-tallet. Jeg skal komme ind på nogle af de prisstigninger, som er værd at lægge mærke til. De største stigninger er sket i kvaliteterne 1 og 1+ og gerne i priserne på de større sølvmønter, hvor efterspørgslen har været størst. F.eks. for Chr. 4s kronemønter 1612-1618 findes typisk stigninger på 40-50%, men vi kan også finde 1 mark 1618 (H 99d), som i kv. 1+ er steget fra 1900 kr. til 2800 kr.. Ser vi på kong Frederik 3., er der pæne stigninger på både små mønter og kronemønter, men knap så voldsomt, som det er tilfældet med mønter fra kong Christian 4.. Her er stigningerne på 10-20%. Går vi videre til kong Christian 5., er også både små mønter og store sølvmønter steget, men dér er større forskelle fra 5% til 25%. For guldmønter i 1600-tallet er der enten ingen ændringer eller meget moderate stigninger. Når vi taler om kong Frederik 4., fortsætter stigningerne for sølv, hvorimod guldmønterne ser ud til at have fundet det rette prisleje for en periode. Kong Frederik 5.s mønter tegner ikke helt det samme billede, da det væsentligst er skillingmønterne, der har fået stigninger, hvorimod der intet er sket for store sølvmønter og for guldmønter. Det samme gør sig gælden for mønter slået i Oldenborg i denne periode. Ikke underligt er det, at den meget populære 1 skilling fra 1771 med de mange interessante prægninger, hvoraf rigtig mange med fejl og misforståelser, er steget pænt i pris for bedre kvaliteter – og især fejlprægningerne. Rejsedalerne fra 1700-tallet er også ret populære, så de har heller ikke undgået prisstigninger. Det skal også bemærkes, at den uhyre sjældne kong Christian 7.s 8 skilling fra 1782 (den som er meget lig den norske udgave), nu har fået en pris på. Det er sket, da vi fik en vejledning ved salget af denne mønt på femte afdeling af den store Zinck-samling. Her opnåede mønten i kvalitet 1 en pris på 9000 kr., som fastsatte katalogets vurdering. For mønter i 1800-tallets vedkommende er der generelt ikke sket noget, når vi ser bort fra 0 kvaliteter. Det samme gør sig gældende for årgangsmønterne fra 1873 og fremefter til vore dage. Der kan måske lige nævnes enkelte 25-øre fra første halvdel af 20. århundrede. Skal jeg ellers nævne noget om årgangsmønterne, så skal det være, at "S"-betegnelsen for 1876 er fjernet, da møntens sjældenhed ikke svarer til denne vedhæftning. Det undrer nok ikke, at Danmarks sjældneste årgangsmønt, 1 øre fra 1881, fortsætter med at stige.