Siem

Siem er trukket i arbejdstøjet

40 borgere mødte op i Siem Forsamlingshus forleden, da de frivillige kræfter skulle fordeles på landsbyens fire udviklingsprojekter.

40 borgere var med på at kaste deres kræfter ind i de fire arbejdsgrupper, der skal udvikle landsbyen Siem. Privatfoto

40 borgere var med på at kaste deres kræfter ind i de fire arbejdsgrupper, der skal udvikle landsbyen Siem. Privatfoto

Den opbakning er tovholder Jacob Ellemann rigtig godt tilfreds med: - Der er stor entusiasme, og 40 mennesker i så lille en by er jo rigtig godt. Jeg er fuld af fortrøstning. Ikke desto mindre regner han med, at der er endnu flere landsbyboere, der vil melde sig til de fire arbejdsgrupper senere. De fire grupper arbejder med henholdsvis forsamlingshuset, stier, udestedet og formidling. Arbejdsgrupperne aftalte på stedet møder om en uges tid, og til januar samles grupperne til et fællesmøde sammen med konsulent Ejvind Lassen fra Grobund.